“Vejene” af Jack Kerouac


“Vejene” (org. titel “On the Road”) af Jack Kerouac, fra forlaget Rosinante&co, udgivet i 2010 (org. udgivet i 1957) Læst på dansk – originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra forlaget.

At være beat er at være slået ud; en underliggende følelse af at rejse sig efter en årrække præget af krig og krise, og som lagde navn til en hel generation i 1950ernes Amerika; en generation, der udgjorde det spirende ungdomsoprør, som satte spørgsmålstegn ved den politiske dagsorden i Amerika, og Jack Kerouac var en blandt mange; med sin autobiografi udfolder han det amerikanske landskab og går på opdagelse i sig selv og sit land. I en litterær rus på tre uger, nedskrev han det oprindelige manuskript, der blev afvist lige så hurtigt, som det blev skrevet. Nu, mange år efter sin revision, med tilføjede pseudonymer til bogens karakterer, er læsningen af det oprindelige manuskrip en anden.

Handlingen er simpel; den funderer i den samme fascination af den amerikanske drøm, som meget anden amerikansk litteratur bygger på, en drøm der funkler på den fjerne nattehimmel, hvis glimt virker inde for rækkevidde, som kunne man række ud efter det og røre det. Hvor det første udgivet udkast kan læses mere fiktivt med underliggende toner af en bagvedliggende autobiografi, er denne, det oprindelige manuskript, udelukket autobiografisk i sin mangel på korrektur og struktur; det er en en ærlig og oprigtig fortælling af sand karakter, der tog mig igennem et virvar af følelser på godt og ondt.

”Men dengang hoppede de bare ned ad gaden som gummibolde, og jeg sjoskede bagefter, sådan som jeg har gjort hele mit liv efter mennesker, der interesserer mig, for de eneste, der siger mig noget, er dem, der er skøre, dem der er skøre efter at leve, skøre efter at snakke, skøre efter at blive frelst, og som vil have det hele på én gang, dem der aldrig gaber eller siger noget banalt, men som brænder, og brænder og brænder som fantastiske gule romerske lys, der eksploderer som edderkopper ud over stjernerne, og inde i midten kan man se det blå lys eksplodere og alle mennesker siger: – Åhh!”

Jack Kerouac gjorde sig med denne roman sig til sin tids fortaler for de unge og eksistentielt søgende amerikanere, der efter mange år med krig og krise og den illusoriske amerikanske drøm i baghovedet, havde svært ved at finde sig til rette i det amerikanske landskab. Med en rastløshed i krop og sind, fortæller “Vejene” om Kerouacs rejse tværs gennem det støvede land i jagten på roen, en rejse der tager ham til enhver afkrog af Amerika, og som involverer en række ansigtsløse skikkelser, hvor de fleste passerer forbi i forbifarten på de store landeveje. Disse veje er både velsignet og forbandet, og gør, at den unge hovedperson drøner forbi livet i søgen efter det; den evige jagt grænser sig til tider til det kedsommelige og uforanderlige, selvom jeg bliver mere og mere overbevidst om, at netop er pointen.

Skrivestil er præget af sin egen rodløshed og spontanitet, som var en evig balancegang for mine læselystne øjne; første gang jeg gav mig i kast med bogen, havde jeg svært ved at give mig hen til dens struktur, imens jeg nu, på baggrund af mit kendskab til beatgenerationen i langt højere grad nød den flyvske og ufuldendte skrivemåde; for den er langt fra perfekt, men den er perfekt inden for egne rammer. Kerouac skriver tilpas rodet, og fylder sider med én og samme linje, kun afbrudt af et sideskifte, og stilen bugter sig igennem det amerikanske landskab i en bevidsthedsstrøm. Modstykket til denne rastløse skrivemåde, er den poetiske side, som pryder siderne med smukke ord og sproglige glansbilleder, der med den næsten korrekturløse stil gjorde, at jeg blev fortryllet, fjern og forført igen, og rejsen bevægede sig i mit hjerte og balancerede på kanten af kedsomhedens evige monotome følelse.

”Jeg havde ingenting bag mig, alt foran mig, sådan som det altid er på vejene.”

Der er stor forskel på at læse den redigeret udgave, eller det oprindelige manuskript, som min anmeldelse baserer sig på, og jeg har læst begge; det oprindelige manus er en endeløs tekst, en strøm af ord uden kapitler, afsnit og sparsom tegnsætning, der dog alligevel besidder noget forherligende, der sprænger rammerne for sproget og for læseoplevelsen. Jeg synes derfor, at man skal gøre sig nogle overvejelser inden, man beslutter sig for at læse det oprindelige manuskript, fordi det netop er så bevidst uredigeret og tungt at læse, men som samtidig også tillader et langt større indblik i forfatterens liv, hvor den klassiske og reviderede roman kun tillader et hurtigt smugkig.

2 thoughts on ““Vejene” af Jack Kerouac

  1. Åh. Fantastisk anmeldese af en fantastisk bog! Hvor er du heldig at få tilsendt sådanne skønheder! Kerouac vil altid være en af mine litterære helte.

    1. Jeg må indrømme, at jeg også er ved at bløde op over for ham. Ha du læst hans “Maggie Cassidy”?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.