“Mesteren og Margarita” af Mikhail Bulgakov


“Mesteren og Margarita” (org. titel “Ма́стер и Маргари́та”) af Mikhail Bulgakov, fra forlaget Rosinante, udgivet i 2010 (org. udgivet i 1966) Læst på dansk – originalsproget er russisk. Anmeldereksemplar fra forlaget.

I mellemkrigstidens Moskva indtræder den djævelske Woland fra sit underjordiske rige med sit slæng af gale skikkelser og en skydegal kat, der går på bagbenene. For hvert skridt han tager ind i byen, spreder der sig grusomheder og ulykker, alt imens han selv vælter sig i prægtige og dystre baller, champagne og gambling. Sideløbende med dette er Mesteren og Margarita, tynget af Mesterens modstand i udgivelsen af sin roman om Pontius Pilatus. For hvert afslag han får, træder han et skridt nærmere den galeanstalt, som han sidenhen ender på. Efter sin elskedes indlæggelse, inviteres Margarita til et pompøst bal hos Satan, og helved bryder lys over Moskva.

Mikhail Bulgakovs ufærdige mesterværk er indbegrebet af finurligheder og krumspring, der kaster sorte skygger over Ruslands gader og stræder i sin søgen efter frihedens muligheder og det djævelske og dyriske i samfundets massevrimmel. Selv bogen er delt mellem disse to modpoler, formår Bulgakov at binde dem satirisk sammen i et mismask af pudsigheder, der hverken er sorte eller hvide men en sælsom blanding af selv samme. Ikke alene er udførelsen et blandingsgods af skære påfund, men det samme gælder dens behandling af genren, der næsten bliver en satirisk virkeligesbetragtning af et langt mørkere og endnu mere sært eventyrland, end det, som Lewis Carroll skrev.

“Rjukhin løftde hobedet og opdagede, at daggryet allerede var rødmet over Moskva, at n sky over ham var indfattet i guld, at hans lastbil holdt stlle, klem inde i en række af andre bilder ved hjørnet af boulevarden, og at en metalmand på en sokkel et skkridt ellet to fra ham så ligegyldt ned på boulevarden med et let bøjet hoved.”

I romanen fletter Bulgakov tre forskellige historier sammen i dens endelige konklusion: den første er en skildring af livet i det stalinistiske Moskva, set dels gennem Woland og hans dæmoniske hjælpere, den anden er historien om Pilatus, med navne og detaljer forvandlet fra de velkendte bibelske versioner, og den tredje er historien om Master og Margarita og deres kærligheds storhed og fald. Handlingen finder sted i en komprimeret tidsramme, der strækker sig i det uendelige i et ubeslutsomt allegorisk billede.

Woland er en ligeså bemærkelsesværdig skikkelse, som selve historiens gang; han er et direkte billede på det djævlelske, og hvorend han går, følger også døden og ødelæggelsen. Alligevel er sammensætning kompleks, fordi han ikke straffer de, der lader sig friste, imens han samtidig belynder Margarita for hendes vedholdendehed og hengivenhed, og han frisætter også Mesteren fra hans pinsler. Han præsenteres som undergrundens hersker, og selvom han er gennemsyret af sit eget hovmod, er der alligevel noget menneskeligt og genkendeligt over hans figur, som gør, at heller ikke han er udelukket ondsindet, og det bryder med enhver forventning jeg undervejs havde til ham. Ondskaben rejser sig ikke fra helveds underjordiske gemakker, men er at finde i den smålige og snævresynet masse, som ethvert menneske udgør en del af.

“Dette mørke, som kom fra vest, dækkede hele den kæmpemæssige by. Broerne og palæerne forsvandt. Alt forsvandt, som havde det aldrig været til. En tråd af ild fór hen over himlen. Så gennemrystedes byen af en skælven. Den gentog sig, og derpå begyndte uvejret. Woland ophørte med at være synlig i uvejrets mørke.”

Selvom romanen er præget af forfatterens kuriøse tiltag, er det dog bemærkelsesværdigt, hvordan hver en nøgleperson fremstår lysende klart i måneskinnet; gaderne er henlagt i et menneskeskabt mørke, og alligevel så jeg Mesteren, Margarita og Woland som klare, funklende stjerner på Moskvas nattehimmel. Særligt katten, Behemoth, vandt min kærlighed med sit uforlignelig forfængelige og skydegale sind. Sproget var ledende og dragende, og gjorde, at jeg i løbet af kort tid havde danset med djævlen, været til bal i underverden, fløjet over Moskva, og løbet igennem dens Stalin-mørke gader, og det efterlod mig rundtosset og fornøjet.

“Mesteren og Margarita” har så mange lag i sig, at jeg umuligt at kunne berøre eller opleve dem alle; og jeg kan derfor heller ikke yde bogen den retfærdighed, den fuldt ud fortjener. Alligevel er nød jeg dens mange finesser og de mange tomrum, som den efterlod mig med; længe efter sidste side, vedblev dens handling i mine erindringer, og det er derfor ikke utænkeligt, at jeg vil finde bogen frem igen, flyve på kosteskaf over Moskva og tage til Satans bal med en skydegal kat med guld knurhår.

2 thoughts on ““Mesteren og Margarita” af Mikhail Bulgakov

  1. Hvor fedt, at du synes den var så god! Jeg var selv meget i vildrede, da jeg læste den. Jeg husker den som forvirrende og en smule uklar, selvom der bestemt er afsnit, som stadig er meget tydelige og klare for mig – blandt andet ballet. Jeg ved ikke, om jeg var lidt for ung da jeg læste den, til virkelig at forstå, hvad der foregik. Efter at have læst din anmeldelse, er jeg hvertfald i tvivl om, hvorvidt jeg har vurderet den retfærdigt dengang.

    1. Jeg kan godt forstå, hvis bogen efterlod dig uklar og forvirret, hvis du læste den tidligt. Jeg var også nødt til at læse op på nogle ting rent historisk, for at jeg forstod mig lidt mere på bogen. Jeg synes virkelig, at den er fantastisk. Måske du skulle give den en chance til?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.