“Peter Pan and Wendy” af J.M. Barrie


“Peter Pan in Kensington Gardens & Peter and Wendy” af J.M. Barrie, fra forlaget Oxford University Press, udgivet i 2008 (org. udgivet i 1911).

Wendy Darling og hendes brødre Michael og John, får en sen aften besøg i børneværelset; den besøgende flyver stilfærdigt ind gennem vinduet, da hans skygge forlader hans fødder, og en højlydt jagt igennem børneværelset tager form. Lysvågne og fortryllet af den skyggeløse dreng, Peter Pan, som fortæller dem om et fjernt sted ude bag stjerner og mælkeveje, hvor pirater plyndre, havdruer synger og ingen behøver at blive voksen. Bønfaldende beder de tre børn om at komme til Ønskeøen, og ved hjælp af tryllestøv, sætter de alle af fra vinduskarmen i børneværelset, og flyver mod horisonten, noget der bliver startskuddet på et fantastisk eventyr med en vigtig morale.

“All children, except one, grow up.” sådan begynder J.M. Barrie uddødelige fortælling, om drengen, der ikke ville vokse op, en historie, som han skabte i begyndelsen af 1900-tallet det, der sidenhen skulle blive en af de vigtigste og mest nostalgiske børnebøger i litteraturhistorien. Barries letsindige ord er belagt med tryllestøv, der ved hver genlæsning gør mig let om hjertet og fremkaldte barnet i mig, der længtes mod en fjerne afkroge af universet, bag morgenstjernen og forbi mælkevejen. Sproget er et under i sig selv, skrevet som delikate dekorationer, der får beundringsværdige suk til at undslippe min læber ved brugen af de fantasifulde forklaringer og den mageløs metaforik.

“When the first baby laughed for the first time, its laugh broke into a thousand pieces, and they all went skipping about, and that was the beginning of fairies.”

Ønskeøen er en perfekt illustrering af et barns fantasifulde sins; hvor eventyrene er mange, fulde af feer og havfruer, pirater og indianer, og hvor enhver voksen, der i dette tilfælde omfatter Kaptajn Klog og hans besætning af pirater, fremstår som værende latterlige skikkelser; de kan ikke flyve, fordi de er fantasiforladte, og de er uforstålige og bedrageriske, noget ethvert barn kan relaterer til på den ene eller anden måde. Forfatterens evne til at indfange og nedfælde børnesind så lysende klart er beundringsværdigt og forbløffende, eftersom at Barrie skrev historien som voksen.

Det selv samme afspejler dog også en gennemtrængende melankoli i historien; Peter Pan er på mange måder en tragisk karakter, da hans længsel efter en mor og hans mangel på et tilhørsforhold og tilknytning gør ham til den mest ensomme dreng i verden. “Peter Pan” er derfor mere end en godnathistorie; under det tykke lag af glitrende festøv, afspejler der sig en kompleks historie fuld af tristesse og vildfarelse, og som henvender sig i lige så høj grad til voksne læsere som til børn. Dens mange tematikker og mangfoldige moraler favner både børn og voksne med vigtigheder om at tro det magiske i tilværelsen, om at lade fantasien få frit løb for at vi overhovedet kan blive fri, men også vigtigheden af at blive voksen, for at undgå samme isoleret skæbne som Peter Pans.

“To die would be an awfully big adventure.”

J.M. Barrie var en magiens mester, der kastede tryllestøv over manges opvækst, gjorde den magisk og fantasifuld, samtidig med at den fastholder tilværelsen uundgåeligheder i form af det, at blive voksen eller forblive et barn i ensomhedens skygger. Wendy Darling bliver det bindeled, der fastholder læseren til den voksende og virkelig verden; uden hende ville vi blive opslugt af Ønskeøens mange eventyr, og glemme alt om vores forældre og forpligtigelser derhjemme. Det at blive voksen er ikke en selvfølge, men snarer et valg; Wendy beslutter sig for at blive voksen i stedet for at blive på Ønskeøen, modsat Peter, der i afmagt over sin egen historie, vælger ensomheden frem for voksenlivet. At blive voksen er ikke uundgåeligt, men at træffe valget mellem det og barndommens eventyr er, og det endelige valg er naturligvis præget af konsekvenser.

Historien om Peter Pan er ligeså udødelig som Peter selv, og historien prydede selvsagt også min barndom og opvækst; jeg satte ofte af fra vinduskarmen med gladetanker i hovedet, og drog med Peter til de glemte drenge, hvor eventyrene er endeløse, som dagen er lang, men samtidig voksede jeg også op ligesom Wendy. Siden da har mit hjerte nostalgisk banket for den stædig dreng, der nægtede at blive voksen, og som jeg en dag håber, at kunne introducere for min egen datter, der vil tage med Peter til Ønskeøen og berige ham og feerne med utallige historier.

“All children, except one, grow up. They soon know that they will grow up, and the way Wendy knew was this. One day when she was two years old she was playing in a garden, and she plucked another flower and ran with it to her mother. I suppose she must have looked rather delightful, for Mrs Darling put her hand to her heart and cried, ‘Oh, why can’t you remain like this for ever!’ This was all that passed between them on the subject, but henceforth Wendy knew that she must grow up.

Reklamer

3 thoughts on ““Peter Pan and Wendy” af J.M. Barrie

    1. Anne Nikoline

      Jeg kan kun anbefale den – den er indbegrebet af nostalgi og magi, og det er sådan en vidunderlig bog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.