En litterarts bekendelser #1


Selvom jeg holder himmelthøjt af litteratur, så er der også aspekter af den, hvor jeg holder tilbage af den ene eller anden grund; en slags bekendelser, som jeg ikke lader ånde i selskab med andre, enten fordi min begrundelse er vag, ikke-eksisterende eller at jeg ganske enkelt er pinlig over mig selv. Nedenfor har jeg samlet en sparsom liste med et udpluk af mine litterære indrømmelser, som jeg har valgt at dele her på bloggen.

  • Det er uhyre sjældent, at jeg læser introduktionen i bøger. Årsagen er vag, fordi jeg gerne bare vil give mig i kast med selve romanen. Læser jeg introduktioner, er det som det sidste i stedet for som det første, da jeg på mit studie oplevede, hvordan slutningen i Herman Melvilles “Billy Budd” blev afsløret inden sin begyndelse.
  • Ligesom med introduktioner, læser jeg som udgangspunkt aldrig prologer.
  • Det sker altid, imens jeg bladre lystigt i en bog, at en undrende strøgtanke før eller senere melder sig, og det er altid om det samme: hvor mange sider er der i bogen? Når tanken har meldt sig, er jeg nødt til at finde ud af det, for ellers kan jeg ikke koncentrer mig om resten af bogen. Problemet er dog letløsligt.
  • Hver gang snakken falder på John Green med rosende ord, bidrager jeg også til de mange bifald af ham som forfatter, selvom jeg faktisk synes, at han er en smule overvurderet — det samme er tilfældet med Haruki Murakami.
  • Haruki Murakami kalder jeg i øvrigt Hakuna Matata, fordi jeg ikke kan udtale det.
  • Jeg vil af hjertet gerne være typen, der læser filosofiske og teoretiske tekster skrevet af tænkere som Kierkegaard, Kant, Heidegger og Nietzsche, men faktisk finder jeg sjældent deres tekster fornøjelige at læse, selvom jeg holder af indholdet.

Har I nogle litterære bekendelser på sinde, som i går stille med dørene med?

Reklamer

14 thoughts on “En litterarts bekendelser #1

  1. cinderellllla

    Smadderhyggeligt indlæg! Jeg er særligt enig i den sidste; jeg værdsætter hvad de store tænkere står for, men jeg kan ikke udholde at læse dem.

    1. Anne Nikoline

      Tak, du fine! Lige nu læser jeg faktisk Kierkegaard i et forsøg på virkelig at give mig hen til sådanne tekster, og jeg må indrømme, at selvom det er svært skrevet, så skrev han faktisk helt utroligt smukt. Måske har vi også bare begge stødt på litteraturteori og videnskabsteori, hvor vi måtte slæbe os igennem det, og ikke med samme nydelse som nu?

  2. Ida Thordis

    Jeg er enig med dem alle, med undtagelse af punktet vedrørende prologer, som jeg altid læser, medmindre bogen ikke faldt i min smag.

    Desuden er det et vældig fint billede. Jeg har altid været betaget af Penguin classics-serien og deres hvide rygge. Det ser ud til, at du har samlet dig en hel del. Har du købt dem i Danmark? Jeg har aldrig set dem i danske boghandlere, og alle dem jeg ejer, har jeg købt når jeg har været i England.

    1. Anne Nikoline

      Hvor er det rart at høre, at jeg ikke er ene om mine indrømmelser.

      Penguin Modern Classics-bøgerne køber jeg fra udenlandske forhandlere, fordi, som du selv siger, så forhandles de ikke herhjemme. Jeg køber dem primært igennem amazon.co.uk og bookdepository.co.uk til billige penge.

  3. Michella Tora

    Hvor er jeg glad for at du skriver det, jeg læser sjældent introduktionen til bøger (dog altid prologer). Jeg læser introduktionen bagefter, hvis bogen var et hit og ellers slet ikke. Haha.

    Åh, jeg elsker de filosofiske tekster (pånær Kant. Jeg hader Kant, men kun fordi han er svær. Som Hegel. Fuck jeg hader Hegel). Men jeg tror også, at to semestre med filosofi og fire projekter forankret deri har givet mig en god “grund”forståelse som muligvis gør det mere overkommeligt. Eller sådan noget.

    1. Anne Nikoline

      Godt at høre, at jeg ikke er ene om det med introduktionerne!
      I forhold til de filosofiske tekster, kan jeg ret godt lide Hegel. Jeg trak ham til eksamen i videnskabsteori, og jeg havde simpelthen så godt styr på hans teorier om kunsten og det smukke. Kanten synes jeg også er svær, mest fordi hans tankegang er lidt anderledes end, hvad vi måske er vant til.

  4. Troels Beck Landbo

    Jeg skimmer altid introduktionen for at afgøre om den indeholder spoilers, hvis læser jeg den, men hvis… Ja så bliver det den sidste del af bogen jeg læser.

    Kan til tider godt lægge en bog fra mig mens jeg er i gang med at afsnit, men skal have læst afsnittet færdigt inden jeg lægger mig til at sove.

    Jeg findes Dickens og russiske forfattere meget tunge og svært at få læst de bøger færdige af dem som jeg påbegynder. Har dog ikke store problemer med franskmændene og deres mange detaljer.

    Læser ikke digtsamlinger, men har læst enkelte lange prosa-digte, og får nok læst dem igen.

    I øvrigt sjovt at se hvilke vaner andre læsere har.

    1. Anne Nikoline

      Det er nemlig rigtig sjovt at se, hvilke vaner og indrømmelser andre læsere har. Det er lidt pudsigt, at russerne ikke tiltaler dig i samme grad som franskmændene, da jeg selv finder begge meget detaljerede i deres sprog, struktur og stil. Det er ofte lange romaner også.

      Det med afsnit kender jeg godt. Jeg prøver at vende mig af med det, og få læst hvert kapitel, som jeg påbegynder, færdigt inden jeg foretager mig andet. Er det af særlig grund, at du ikke læser digtsamlinger eller er det bare princip?

      1. Troels Beck Landbo

        Jeg har kun “prøvet kræfter” med Forbrydelse og straf hvor jeg fandt de indre monologer meget trættende – så det kan være et uheldigt møde. Jeg har heller ikke helt afskrevet dem. Jeg vil igennem Krig og Fred, og måske jeg engang ad åre spørger dig om den bedste russiske bog ;-) Franskmændene kender jeg dog noget bedre: Lés Miserablés, De Tre musketere, Jorden rundt på 80 dage for at nævne dem jeg ejer – har læst et par andre af Jules Verne.

        Jeg læser ikke digte af den grund at jeg ikke ejer en digtsamling, og låner dem ikke fordi at jeg føler at jeg for at forstå dem skal sidde og analysere hvert enkelt digt. De kan godt være flotte, men det tager lang tid at hente meningen ud – især hvis er blevet lidt sløv i symbolik. Terry Pratcheet der optager en del plads på min reol nu er lige til, også selvom at det et satire over vores samfund ret så ofte.

      2. Anne Nikoline

        Vi kan helt sikkert finde dig en russer, som vil glæde dig. Måske er Tolstoj eller Turgenev mere dig. Krig og fred er dog en stor og voldsom bog, så det er modigt hvis du vil starte der. Selv startede jeg med hans Anna Karenina, som jeg virkelig er glad for. Ellers så prøv med nogle af russernes novellesamlinger.

  5. Karin

    Søren Kierkegaard bør du helt sikker give dig i kast med. Personligt har jeg det i hvert fald meget nemmere med hans tekster end f.eks. Nietzsche. Og så har han et fantastisk indsigt.

    1. Anne Nikoline

      Det er sjovt, at du nævner Kierkegaard, for jeg er faktisk i gang med ham på nuværende tidspunkt. Han skrev helt utrolig smukt, og jeg har også planer om at give mig i kast med Nietzsche inden så længe – jeg har alligevel en tyk bog liggene med ham.

    1. Anne Nikoline

      Tak skal du have. Det er jeg glad for! Ja, Kierkegaard er svær fordi han modsiger sig selv, og fordi der mangler noget struktur i hans skrivestil, men samtidig er hans tekster fulde af smukke citater, som gør, at det er svært ikke at holde af ham (og teksterne) alligevel.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s