“Brideshead Revisited” af Evelyn Waugh


“Brideshead Revisited” af Evelyn Waugh, fra forlaget Penguin, udgivet i 2000 (org. udgivet i 1944).z/iZ

En diset morgen under Anden Verdenskrig ankommer kaptajn Charles Ryder i spidsen for sit kompagni til deres nye kvarter, et større engelsk herresæde. Charles opdager, at han er vendt tilbage til det sted, der har betydet mere for ham end noget andet. Herresædet Brideshead, hvor han har tilbragt sine lykkeligste og – ulykkeligste – timer, stedet, hvor han virkelig har levet. En lang række minder skylder ind over Ryders, der mindes sin barndom og opvækst, hvor mødet med den aristokratiske og katolske familie Flyte, der bor på Brideshead, har været skelsættende for ham.

“Brideshead Revisited” af Evelyn Waugh er en storslået fortælling om storhed og fald, der rækker langt ud over romanens historiske kontekst, men dybt ind i menneskelige sind og relationer, der gradvist falder fra hinanden og svinder ind til gennemtrængende melankoli. Strukturen balancerer mellem kontraster; sorgløse somre for mange år siden, hvor himlen over Charles var endeløs og blå, til gråvejrsdage med blæsevejr i luften og i brystet, da han vender tilbage til det nostalgisk herresæde, Brideshead. Det skaber et emotionelt gennemtræk hos læseren, der sammen med romanens protagonist, føreres igennem et væld af dybsindige og tunge følelser.

“I should like to bury something precious in every place where I’ve been happy and then, when I’m old and ugly and miserable, I could come back and dig it up and remember.”

Familien Flyte lever i en verden, der ligger langt fra den, Charles kender, ikke mindst fordi de tilhører et lille katolsk mindretal i den engelske landadel, som er bare et af de elemtner, der gør ham til en interessant og kompleks protagonist; umiddelbart virker han besværet af at finde sig til rette i verden af tiltagende kaos, der også bunder i sin katolske oprindelse over for det faktum, at han er agnostiker. Denne besværethed kaster dog lange skygger af noget mere problematisk, og ses blandt andet ved at Charles taler, i en alder af 19 år, taler til sin tøjbjørn, Aloysius, imens han går på college. I forlængelse af sine indre kvaler, tager det egentlige problem gradvist form i form af adskillige ledetråde igennem romanen, som relatere sig til hans seksualitet og betagelse af sin medstuderende, Sebastian Flyte. Homoseksualitet er i romanens historiske rammer forbudt, og gør, at de lever et dobbelt liv mellem gensidig kærlighed og anstændighed.

At Charles åbent erklærer sig som agnostiker, er det, som får Sebastians kærlighed til ham til at blomstre, men det er også det, der gør, at den gradvist visner og svinder bort til støv i vinden, noget der igen afspejler romanens dobbelthed i form af vekslingen mellem nostalgi og melankoli. Religionens tyngde og determination af menneskelig er et af bogens mange projekter, og som Charles bliver repræsentant for; han søger at forstå, hvordan religion være så styrende for et menneskes liv, men det, der fæstner sig stærkest i Charles mange erindringer, er beskrivelserne af en klasses gradvise forsvinden; den mister sit fortryllende skær, den har ikke evnet at forny sig og er blot blevet et minde om svundne tiders lykke.

“Sometimes, I feel the past and the future pressing so hard on either side that there’s no room for the present at all.”

Evelyn Waugh skriver med satirisk elegance og dybde, der lever op til hans balancegang mellem det nostalgiske og melankolske. Der er lange beskrivende passager fulde af metaforiske billeder, såvel som enkelte sætninger, der umiddelbart virker simple i deres konstruktion, men hvor indholdet rungede for mine ører længe. Hans ord har en kraftig gennemslagskraft, som er beundringsværdig og vidunderlig. Det er en modig roman i sin behandling af religiøse overbevisninger, der hele tiden balancerer mellem det rigtige og forkerte, det nostalgiske og melankolske, som er en evig trykken for brystet, som alligevel har noget fortryllende og dragende over sig, som gør, at jeg som læser kan se bort fra denne tyngde, og vende tilbage med Charles til Brideshead i fremtiden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s