“Education is not preparation for life; education is life itself.”


Verden er fuld af viden i et omfang, der umuliggøre fordybelse i det hele, hvor meget lysten ellers er til det. Som et hvert andet menneske, er jeg begrænset af en dødelighed, der får presset til at melde sig i forlængelse af verdensurets lydløse tikken som en konstant rungende for ørerne. Det kan måske synes ligegyldigt at lære sig en masse, når det sidenhen vil forsvinde sammen med livet, men det er også de ting, som tilføjer tilværelsen mening og fylde. Jeg har derfor indset, at det, der gør det muligt for mig at stå op om morgen, er viden og lærdom, og derfor fylder jeg min hverdag med så meget, som mit hovedet kan rumme, for det er, hvad der gør mig let om hjertet.

Litteraturen fungerer således for mig ikke kun som en flygtig eskapisme fra hverdagens trivialiteter og kedsomhed, men også som en udvidelse af mig selv og mine horisonter. Mit studie på litteraturvidenskab er en daglig berigelse med alskens viden, og jeg nyder hver sekund; alligevel strækker jeg mig, som en solsikke efter solens stråler, efter mere viden. iTunes U er en tjeneste, der giver adgang til en lang række forelæsninger verden over med fokus på alskens tematikker. For tiden fordyber jeg mig i lektioner hos David Beagley fra La Trobe University i Australien om børnelitteraturs tilblivelse og udvikling, et emne, der står i forlængelse af mit eget studie, såvel som en voksende litterære interesse. Kurset består af en række lektioner på godt og vel en times tid, som gennemgår myters opstand og historiske funktion i form af Æsops fabler, Brødrene Grimms fortællinger og Disneys eventyrlige fortolkninger.

Kurser på iTunes U er fremragende, fordi de er udstyret med en pauseknap og en hastighedsfunktion, som gør det muligt at tage tingene i eget tempo, og som ikke alene med sit indhold udvider mine videnshorisont, men som også får mit akademiske engelsk til at blomstre. Der er ingen forpligtigelser i forhold til kurserne, der udelukket baserer sig på lysten til at lære, som forgrene sig ud i andre studier som historie, antropologi og filosofi, tilgange der anvendes på kendte eventyr. Fordi der er ingen forpligtigelser er, er der heller ikke noget pensum, selvom jeg alligevel forventer at læse med til lektionerne om J.M. Barries “Peter Pan”, for at se hvordan de mange elementer manifesterer sig i romanen. Min spirende viden skal bruges til glæde og gavn for mig selv, til at give mit liv mening og motiverer mig til at udvikle mig selv og min menneskelige snæversynethed, og at det kan gøres med af en kop kaffe og en berøring af en afspil-knap virker næsten magisk, som det indhold, der forsøder min tilværelse.

Hvilken rolle spiller litteraturen i jeres dagligdag? Fungerer den som eskapisme eller som evig udvikling af enten jer selv eller jeres viden, eller måske begge dele?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s