Om bogæstetik


Inden for de seneste år har jeg læst en række tekster om æstetik skrevet af både Kant, Heidegger og Hegel, lige fra antikkens Platon til den modernitetens Baudelaire, og alligevel vakler jeg om det æstetiske spørgsmål om bøgers stand. Det er et ømtåligt emne og en svær balancegang, der er op til den enkelte at definerer. Bøger med rygknæk og krøllede sider er smukke på en måde, som bøger, der ser uåbnet og ulæste ud, ikke er og omvendt. For mig repræsenterer det to vidt forskellige ting, men er begge mindst lige så betinget af læsekærligheden, som jeg ikke mener nødvendigvis skal være visuel. Min lejlighed er fyldt til randen med bøger, stablet i vindueskarmene i høje rækker, på ethvert møbel i min stue, sågar på badeværelset! De mange stakke, selvom de hverken har knæk eller krøl, er i sin samlethed et visuelt billede på min kærlighed til læsningen.

Størstedelen af mine bøger er i en stand, der skaber en illusion af at de er ulæste, urørte og fylde af uudforskede historier, der bare venter på mine fingres berøring, selvom det kun omhandler 90 ud af 400 bøgerne i min samling, jeg endnu ikke har åbnet. Dog ser mange af disse særligt læste ud på grund af slid i ryggen, smudsede kanter og de gullige siders gradvise falmen, som havde solen kysset hver en side. Nogle af mine vigtigste litterære milepæle ser sådan ud, og er noget af de smukkeste jeg ved, fordi de er fulde af synlig nostalgi; Harry Potter-bøgerne på dansk, som jeg voksede op med har rygge, der buer på samme måde, som de mange smil bøgernes indhold har efterladt på min læber, og ryggene er fulde af knæk. De er smukke i mine øjne, fordi de netop afspejler den læseglæde, som mange forbinder med rygknæk og krøllede sider. Sidenhen har jeg købt bøgerne på engelsk, og de bærer hverken præg af krøl eller knæk, på trods af at de er blevet læst mindst lige så mange gange som min barndomsudgaver af serien.

Mine genbrugsfund bærer ofte præg af tidligere læsning, og det elsker jeg dem for, men når jeg køber nye bøger, vil jeg gerne, at de skal afspejle min læsning og historie med bøgerne, og derfor behandler jeg dem anderledes end de bøger, som andre har læst før mig; jo flere gange jeg læser dem, selvom standen på nuværende tidspunkt ser ny ud, vil de med årene bære præg af genlæsning og de vil således blive tilføjet endnu en historie, som jeg har skrevet sammen med dem på siderne og omsalgene. Det handler derfor ikke om fine fornemmelser, når jeg bladre nænsomt i mine bøger, ligesåvel som æselører ikke gør en bog mindre æstetisk i sit udtryk; det er to vidt forskellige udtryk, som for mig er svære at sidestille, måske fordi der heller ikke er noget endegyldig svar på spørgsmålet om bogæstetik fra filosoffer, der stadig søger at definerer kunstens skønhed.

Hvordan holder i jeres bøger og af hvilken årsag? Synes I at læseglæden bedst afspejler sig i det visuelle, og hvad er bogskønhed i jeres øjne?

Reklamer

6 thoughts on “Om bogæstetik

  1. Louise

    Jeg synes, der er noget smukt over de fleste bøger – nye som gamle. Jeg kan rigtig godt godt lide en uberørt paperback eller en pænt holdt hardback. Men jeg synes også, der er noget vildt charmerende over en slidt paperback med krøllede sider, der vidner om, at den er blevet rigtig læst mange gange.

    Hvis jeg skal vælge mellem to bøger, som jeg slet ikke kender noget til, så vælger jeg den – helt overfladisk – jeg finder pænest. Læser jeg dog to bøger (en pæn og en knapt så pæn), så kan indholdet sagtens få mig til at ændre mit syn på bogens skønhed. En virkelig god godt bog, som er godt skrevet er meget smuk i min optik :)

    1. Anne Nikoline

      Du har nogle fine pointer, Louise. Jeg synes ikke, at det er spor overfladisk, selvom det måske lyder sådan, at vælge den pæneste bog, når der skal vælges mellem bøger. I bund og grund tror jeg, at det er det mest naturlige at have det sådan, selvom det også er lidt af en benspænder i forhold til at gå glip (i hvert fald af den omgang) nogle bøger, der har et spændende indhold, der måske ikke nødvendigvis afspejler sig i bogens ydre.

      Jeg synes det er ærgerligt, når ekstremt velholdte bøger ikke associeres med læsekærlighed, alene fordi det ikke afspejler sig i bogen fysik. Det ville i hvert fald have den betydning for min samling, at jeg ejer en masse ulæste bøger, hvilket ikke er tilfældet. Din pointe med “en virkelig god godt bog, som er godt skrevet er meget smuk i min optik” er en virkelig smuk pointe i øvrigt.

      1. Louise

        Tak og i lige måde :)

        Jeg har selv rigtig mange paperbacks, som ser helt nye og ulæste ud, selvom jeg har læst dem en eller to gange og har holdt rigtig meget af at læse dem. Men det er fordi, jeg har passet rigtig godt på dem, mens jeg har læst dem.

        Så jeg er helt enig med dig i, at det er en skam, hvis det ikke associeres med læsekærlighed. En fyldt bogreol med en masse spændende bøger betyder læsekærlighed for mig, også selvom de ser fine og velholdte ud :)

      2. Anne Nikoline

        Fyldte bogreoler og stakke, er jeg enig med dig i, afspejler læsekærlighed, selvom bøgerne ikke nødvendigvis er slidte af læsning. Det er rigtig ærgerligt, at de, for mange, ikke “er læst rigtigt” fordi siderne ikke er krøllet og ryggen knækket. Selvom det i højeste grad er mindst lige så charmerende at sætte sådanne personlige præg på bøgerne, så er der for mig ikke nogen universel måde at læse eller holde bøger på.

  2. Ida

    Jeg har stillet mig selv det her spørgsmål så uendeligt mange gange. Hvad er finest? Jeg er nok kommet frem til, jeg bedst kan lide, at mine bøger ser urørte ud. Men det handler også om, at jeg altid køber bøger, jeg finder flotte. Hvis jeg læser en bog på biblioteket og MÅ eje den, så leder jeg timevis efter den fineste udgave af den. Der har Rikke (paperbackcastles) virkelig ødelagt mig, haha.

    Men i virkeligheden tror jeg bare, jeg synes, alle bøger er smukke. På hver deres måde. Selv dem med film forsiderne som jo er meget forhadte indenfor bogbloggerverdenen, ha. For de gemmer alle på fantastiske beretninger og eventyr. Det handler om, hvad der passer bedst til ens egen stil. Jeg har bare forelsket mig i Barnes and Noble Leatherbound classics og fine eksemplarer fra forskellige genbrugs-forretninger.

    Fint indlæg, kære Nikoline!

    1. Anne Nikoline

      Det er i grunden også et utroligt svært spørgsmål at skulle besvare. Det synes jeg i hvert fald selv, og jeg synes slet ikke, at der er nogen skam i at udvælge sig en flot bog. Bøger er vel i bund og grund en slags litterære trofæer, så det er vel ikke så underligt, at mange (deriblandt mig selv) gerne vil have dem til at at udstråle noget helt særligt – hvad det så er, tror jeg er meget forskelligt.

      Din pointe med at alle bøger er smukke, kan jeg rigtig godt lide; det er svært at sidestille brugte bøger med spritnye, fordi det afspejler to vidt forskellige ting, som besidder hver sin skønhed. Tak for rosen i øvrigt, søde Ida!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s