“Breakfast at Tiffany’s” af Truman Capote


“Breakfast at Tiffany’s” af Truman Capote, fra forlaget Penguin Books, udgivet i 2000 (org. udgivet i 1958).

New York i 1940’erne er en tid, hvor martiniglassene altid er fyldte, hvor cocktail hour er en daglig affære, og hvor kærligheden er et spørgsmål om penge. Holly Golightly er en typisk New Yorker pige, på udkig efter den materielle kærlighed, forfulgt af marfia gangstere og playboy millionærer. Den unge navnløse forfatterspire, der fascineres af Hollys målrettede, som trods sine umiddelbare frihed afspejler en indre indespærring af begrænsende dimensioner og en skyggefuld fortid, der indhenter nutiden.

Filmatiseringen af “Breakfast at Tiffany’s” er blandt mine evige favoritter, og derfor var mine forventninger til bogen naturligvis høje, da filmatiseringen baserer sig på Truman Capotes udødelige klassiker. Overraskelsen var derfor stor, da dens indhold blegede i sammenligning med filmen; Holly Golightly udgør fundamentet for en spændende analyse, men formåede dog aldrig at træde ud mellem de mange ord, som udgør hende, samtidig med at bogens fortællende protagonist aldrig formåede at fange min opmærksomhed, omend jeg slugte hans ord grådigt.

“I’ve thrown away my horoscopes. I must have spent a dollar on every goddamn star in the goddamn planetarium. It’s a bore, but the answer is good things only happen to you if you’re good. Good? Honest is more what I mean. Not law-type honest – I’d rob a grave, I’d steal two-bits off a dead man’s eyes if I thought it would contribute to the day’s enjoyment – but unto-thyself-type honest. Be anything but a coward, a pretender, an emotional crook, a whore. I’d rather have cancer than a dishonest heart.”

Min manglende betagelse af romanen skyldes måske min store kærlighed til filmatiseringen, som er markant anderledes fra den originale fortælling; Trueman Capote er dygtig til at indfange detaljer og understrege dem i fyldestgørende billeder, men sproget blev ofte stift, som, på trods af Holly Golightlys søgen efter materielle goder, er bogen ulig; 40’ernes New York oser af dynamik og spænding, imens sproget kun opholder sig i dens skygger, selvom tempoet snubler og falder i sin søgen på at afbillede New Yorker livets hurtighed og festfyldte dagligdag.

Modsat filmen, der også berør livets skyggesider, er bogen langt mere mørk og dyster i sin alfbilleding af dens tid og persongalleri. Holly Golightly er en typisk femme fatale, der formår at tilpasse sig andre for en tid, samtidig med at hun drager fordel af sine omgivelser af selviske årsager; hun er modsat Audrey Hepburns portrættering i filmatiseringen langt mindre tiltalende og svær at sympatisere med, selvom hun dog er mindst lige så interessant i sine bestræbelser på at opnå Den Amerikanske Drøm i lyset af mændenes beundrende blikke og bankkontoer. Hun er et vildt og frisindede individ lænket af den amerikanske drøm: ønsket om at opnå rigdom og finde en kærligheden på egne præmisser, og det gør hende til genstand megen analyse.

“‘Never love a wild thing, Mr. Bell,’ Holly advised him. ‘That was Doc’s mistake. He was always lugging home wild things. A hawk with a hurt wing. One time it was a full-grown bobcat with a broken leg. But you can’t give your heart to a wild thing: the more you do, the stronger they get. Until they’re strong enough to run into the woods. Or fly into a tree. Then a taller three. Then the sky. That’s how you’ll end up, Mr. Bell. If you let yourself love a wild thing. You’ll end up looking at the sky.'”

Et udpluk af bogens tematikker af modernitetens overfladiskhed, som også underlægger romanens udformning og skrivestil; om dette er bevidst er umuligt at sige, men det skaber under alle omstændigheder en ambivalens i værket, der på overfalden virker nonchalant, samtidig med endeløse dybder blottes i korte øjeblikke for læserens øjne, uden på noget tidspunkt at blive udforsket. Af samme grund er “Breakfast at Tiffany’s” af Truman Capote et vigtigt amerikansk værk, selvom den aldrig formåede at fange min opmærksomhed, der ønskede den romantiske filmatiserings handling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.