Om genbrugslitteratur og købevaner


Mange af de smukkeste bøger, som jeg ejer, har opholdt sig mellem andres hænder, før jeg lagde mine på deres omslag, ordene er slidte af øjne, der allerede har udtalt dem, en tunge som allerede har smagt deres sødme. genbrugsfund er lidt som en evig skattejagt efter uvurderlige udgaver med antikt præg, der ikke længere kan købes fra ny, hvis udseende og indhold tynger mine boghylder med storhed og historie såvel som engelske bøger, hengemt i støv til til røverkøbspriser. Bøger, der ligesåvel kan være slidte af læsning, som se næsten urørte og uåbnet ud, med sirlige illustrationer, der i sig selv er historiske, personlige hilsner med datering, eller krusedullelignende noter i margen.

Hver gang jeg støder på kendinge mellem de mange muligheder, kilder det altid i fingrene efter at tage dem ned, kærtegne deres rygge og tage dem med hjem — selvom de måske allerede er at finde i min samling. Det er røverkøb, som jeg har svært ved at stille fra mig, fordi jeg kender indholdets storhed, og som kalder på mig i øjeblikket, hvor mine øjne falder på dem. Alligevel sker der det forunderlige, at det ofte er mine litterære genbrugsfund, som står tilbage på mine hylder længst; min lyst til at læse dem forsvinder ikke, men overmandes af min postkasse indhold, og postbudets levering af tunge pakker, hvis indhold af endnu uberørthed skriger på mine fingres ømhed, og fordi jeg ikke kan nægte dem det, læser jeg dem før mine genbrugsskatte.

Derfor køber jeg ofte udgaver i genbrug af bøger, som jeg allerede har læst men ikke ejer, eller hvis jeg skulle være så heldig at finde en bog, der relaterer sig til mit studie eller pensum, så de ikke gemmes bort under et tungt slør af støv på min reol, eller tømmer min pengepung for dens indhold. Jeg begiver mig sjældent tomhændet ud af en genbrug, måske fordi mine valg ikke besidder samme overvejelser som andre af mine købsvaner, hvor bittesmå frø af lyst og længsel kan spire i min indkøbskurv og sidenhen blive leveret til min adresse. Mine købsvaner bliver ofte problematiske, fordi jeg hverken har plads i min reol eller i mit hoved til alle de bøger, så derfor prøver jeg at tage et skridt tilbage fra de mange litterære hylder i genbrugsbutikkerne og antikvariaterne, og genovervejer deres mange valg. Hvordan er jeres forhold til genbrugslitteratur? Får I dem læst på niveau som jeres nykøbt eksemplarer?

Advertisements

4 thoughts on “Om genbrugslitteratur og købevaner

  1. Michella Tora

    Jeg tror faktisk heller ikke jeg får mine genbrugsbøger læst ligeså hurtigt som de nye. Det afhænger selvfølgelig af hvilken bog/forfatter der er tale om, men hvis jeg skulle tegne en generel tendens, du ved.

    Derudover elsker jeg genbrugs- og antikvariatfund. Jeg elsker bøger som både indeholder en historie i det skrevne og i deres stand. Det er ren magi for mig.

    1. Anne Nikoline

      Det er jo egentlig synd. Hvad tror du, der gør, at du ikke får læst dem så hurtigt? Genbrugsfund er noget af det bedste af lige præcis de årsager, som du nævner: at de både indeholder en historie i form af indhold og stand.

  2. Sidsel

    Ja, det synes jeg faktisk jeg gør. Men synes også jeg tænker meget grundigt over mine køb. Hvor er det sjovt at du har den samme udgave af De tre musketerer, som mig :) Min er fra et antikvariat i Kalundborg, og synes simpelthen den (de) er så fin(e) :)

    1. Anne Nikoline

      Hvor er det sjovt, at du har samme udgave. Jeg har på det seneste set en del del af lige netop den udgave i flere forskellige genbrugsbutikker rundt omkring. Den er også rigtig flot uden sit omslag, eller hvad synes du?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s