Forfatterinterview med Josefine Klougart


© Sofie Amalie Klougart

Hvilke forfattere inspirerer dig til at skrive?
Jeg har en stor kærlighed til Virginia Woolf, som læste første gang, da jeg var 15 år og sådan set hele tiden er igang med at genlæse. Som forfatter kan man engang imellem føle, at ens skrivning er et brev i en lang korrespondance, man har med nogle andre forfattere. Sådan har jeg haft det med Virginia Woolf, Marguerite Duras og J.P. Jacobsen.

Søger du at vælge form eller indhold højeste, når ud skriver?
Jeg er en forfatter, der tager udgangspunkt i sproget. Det er sproget – rytmen, en måde at skabe billeder på, en struktur eller en tone, der inspirerer mig. Det er det jeg går efter når jeg læser. De erkendelser, der ligger i et særligt sprog og som er unikke for netop den bog – den stemme. På den måde prøver jeg også at finde en ny stemme for hver bog jeg skriver. Eller i hvert fald er der et forsøg på at udvikle den stemme, undersøge hvilke nye erkendelser den kan nå. Det er som at forsøge at blive smidigere i kroppen – hvor stor smidighed, kan man skabe i et særligt sprogs erkendelsespotentiale. Simpelthen: hvor meget kan man skabe med denne stemme. Jeg tror ikke jeg som menneske ligger inde med en masse visdom, som jeg bare skal pakke ind i litteratur og servere for folk. Jeg skriver or selv at få nye erkendelser, vokse som menneske. Se nye sammenhænge i livet og verden. Og arbejdet med skriften er et erkendelsesarbejde, hvor jeg hele tiden prøver at udvidde mulighederne for, hvad sproget kan nå, hvor stor smidighed, der kan komme i sætningerne og dermed: hvilke nye erkendelser jeg som læser af mine egne værker kan få.

Har du som forfatter fundet det væsentligt at være belæst?
Jeg tror man kan finde inspiration til at udvikle sin stemme og sin stemmes smidighed ved at læse god litteratur, så på den måde er det vigtigt, at man også som forfatter læser. Det er klart, det er afgørende. Hvor meget eller hvor lidt man når igennem er måske ikke så vigtigt, som at man får læst det rigtige. Der bliver skrevet mange dårlige bøger og der er blevet udgivet mange dårlige bøger i tidens løb. Selektionen er helt afgørende. Man skal ikke bruge tid på at læse noget, der ikke udfordrer en. Det er livet for kort til – og det er der for mange gode bøger til.

Både “Stigninger og fald” og “Én af os sover” foregår på Mols, hvor du er vokset op. Hvor meget af dig selv afspejler der sig i dine værker?
Alt og intet. Jeg plejer at sige, at jeg har erfaret alt hvad jeg skriver om, men også at jeg ikke nødvendigvis har oplevet det. Litteraturen må ikkke blive eksotisk, den skal være forankret i en erfaret virkelighed, det tror jeg på. Samtidig kan man godt forskyde erfaringer. Give dem en anden tone en anden setting, en anden tid. Og så sker der også noget når man skriver noget ned – ikke mindst når man skriver det i et litterært sprog og ind i en litterær form. Stoffet ændrer sig og de forskydninger, der sker er radikale. Sproget er jo ikke et transperant filter, man kan lægge ned over verden. Sproget skaber en virkelighed for sig selv.

Hvad ligger til grund for at lade dine digte og romaner udgive? Hvad håber du på, at kunne give med dine værker?
Det er et godt spørgsmål og jeg har da også engang imellem tænkt på, om det dybest set giver mening at udgive. Om det ville være nok og rigeligt at værkerne bare fandtes. Jeg tror alligevel på udgivelsen for alt sprog er en form for kommunikation, og det er ikke anderkledes med litteratur, selvom det kan synes dunkelt lige præcist hvad det er man vil “kommunikere”. Det virker dunkelt fordi det ikke lader sig oversætte til et rationelt sprog, det er det for komplekst til – et “indhold” lader sig altså ikke uddrage på nogen meningsfuld måde. Værket ER, det betyder ikke og skal altså heller ikke “oversættes” – hvilket må siges at være den gode nyhed til alle der har kæmpet sig vej gennem gymnasiets danskundervisning.

Naturen udgør en vigtig bestanddel i flere af dine værker, hvad er det ved naturen, som fascinerer dig?
Mange ting. Men først og fremmest naturens brutalitet og “ligegyldighed”. Det at naturen ikke kan dømmes på samme måde som mennesker kan. Naturen er i den forstand undsagt etik og moral – den ER bare. Der kan ikke fældes nogen dom over den. Samtidig har den en enorm indflydelse på menneskelivet og er på den måde blevet personificeret og tillagt bevidsthed hele vejen op igennem historien – og det ses i litteraturhistorien også. Jeg synes dette felt mellem menneske og natur er virkelig virkelig interessant. Hvordan man hele tiden læser menneske ind i naturen og omvendt natur ind i mennesket. Min første roman Stigninger og fald var en undersøgelse af en barndommens landskaber – de geografiske og de mentale. Den bevæger sig i feltet omkring skabelsen af identitet og stemme. Hvordan man sidder fast i sin hjemstavn, på godt og ondt, tager den med sig. Som der står et sted: man bærer hjemstavnen med i ansigtet. Og i sproget. Det har været interessant for mig også at se på sådan en følelse som den af at høre til kommer til udtryk. Hvad det er. Hvordan den opstår og forsvinder. Hvordan vi genfinder den i kærligheden og mister den i kærlighedstabet.

Arbejder du for tiden på noget nyt, som du eventuelt vil fortælle en smule om?
Lige nu arbejder jeg stadig mest med Om mørke, som udkom d. 5. december. Den skal gerne ud og finde sit publikum, både i Danmark og i udlandet. Og det kræver en del opmærksomhed, kan jeg godt afsløre. Derfor er min skrivning løs og spredt, som den også skal være, for at noget nyt får tid til at same sig i mig. Sådan tror jeg det må være.

Hvilken bog ligger på dit natbord for tiden?
Lars Norens dagbøger.

Reklamer

2 thoughts on “Forfatterinterview med Josefine Klougart

  1. Rebecca

    Uhh! Interessant. Jeg har læst hendes bog “Hallerne” – ret barsk læsning faktisk, selvom man godt kan mærke, at det er sproget, der er i fokus. Kunne godt tænke mig at læse mere af hende – netop fordi jeg godt kan lide, når man eksperimenterer sådan.

    1. Anne Nikoline

      Den har jeg ikke læst, men “Én af os sover” er rigtig fin hvad andgår dens sprolige udtryk, så måske skulle du tage et nærmere kig på den?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s