Om det at låne bøger ud


Der er et forudsigeligt mønster, der gentager sig, når kærkommende træder ind i mit hjem, et mønster der får mig til at krumme tæer og smile på samme tid; blikket falder hurtigt fra de besøgende på de mange bøger, der pryder diverse hylder, står stablet i reoler og ligger i stakke i borde og vinduskarme. Det er næsten en selvfølgelighed, fordi bøgerne er så mange på sparsom plads. De snorlige opstillinger af bogrygge bliver ofte kærtegnet af de besøgendes fingre, der løber og op ned af diverse titler og tidsaldre, imens deres blik bliver fjernet af beundring, imens jeg nervøst venter på det uundgåelige spørgsmål i det, de tager en bog ned fra hylden: “Må jeg låne den her bog af dig?”

Min kærlighed til læsningen og det at dele læseoplevelser med andre er vidtrækkende, og derfor falder det mig naturligt at svare “naturligvis” til deres spørgsmål, men selvom jeg gerne låner ud af mine bøger, er min kærlighed til dette ikke grænseløs: at anbefale bøger til andre, som jeg selv har fundet fornøjelige er noget, som jeg gerne selv ligger bog til, og ofte også insisterer på, fordi jeg holder af at være en del af andres læseoplevelser, men det at skulle låne bøger ud er altid med en skepsis; at tage en bog fra dens plads, får en tiltagende lyst til at læse netop dén bog til at spire i mit bryst, og selvom jeg har hundredvis af bøger, som jeg kunne give mig hen til, er det altid den udlånte bog, som mine øjne sukker efter. Når bogen mangler på hylden, mangler den også i mit hjerte, og for at udfylde hullet, stiller jeg gerne en bog på den tomme plads for at få ro i sindet indtil bogen vender tilbage, men mest af alt bekymrer jeg mig om læsetid og venteperioder, og jeg gruer for at gense bogen, selvom genforeningen er sød, fordi jeg frygter den tilstand, som bogen kommer tilbage i.

Det er før sket, at bøger kommer tilbage krøllet, med knæk i ryggen og med synbare ridser i omslaget, selvom de oftest kommer tilbage i samme tilstand, som den de blev udlånt i. Mine bekymringer og kvaler er derfor både irrationelle og ubegrundede, men forsat tilstedeværende, når en bog forlader min lejlighed i andres hænder. Jeg tror fuld og fast på, at måden hvorpå mennesker holder deres bøger afspejler deres person, og det er noget, som jeg virkelig søger at værdsætte såvel som respektere. Af samme grund sørger jeg for at behandles andres bøger, deriblandt også biblioteksbøger, med samme ømhed, som var de mine egne; at låne en bog, er for mig en tillidserklæring, som jeg tager meget alvorlig.

Låner I bøger ud til andre, og er I også en smule splittet, ved at se en bog forlade sin vante plads?

Reklamer

12 thoughts on “Om det at låne bøger ud

  1. Karin

    Jeg låner aldrig bøger ud til andre. Jeg er nemlig alt for hys med mine bøger. Jeg tror det er fordi at mine bøger er så meget privat for mig, at det at andre sætter deres præg på mine bøger giver mig indre konflikter. (min kæreste er selvfølgelig undtagen fordi han er så stor en del af hvem jeg er) Jeg føler ærligt ikke at bogen længere kun er min. Jeg elsker at dele historierne med andre, men ikke min personlige kilde.

    1. Anne Nikoline

      Jeg forstår dig så udemærket, Karin! Hvordan reagerer du, hvis nogen spørger, om de må låne en bog af dig?

  2. Anja

    Jeg prøver på at undgå at udlåne bøger. Dem jeg kender, der en sjældent gang får lyst til at læse, er så dårlige til at passe på mine skatte, så jeg helst ikke vil låne dem ud til andre hænder. Jeg holder jo trods alt af de små firkanter, så når de kommer tilbage med diverse pletter og bukkede sider, så gør det altså ondt indeni. Skal jeg udlåne en bog, bliver det til en, der respekterer bøger lige så højt, som jeg gør.

    1. Anne Nikoline

      hvis du før har oplevet, at sine bøger kommer tilbage i en anden tilstand end den, som du lånte dem ud i, så kan jeg godt forstå, at du afholder dig fra at låne til andre. Jeg har desværre prøvet det samme et par gange, og det skær sådan i hjertet, når ens elskede bog, som man valgte at dele med en anden, kommer tilbage krøllet, bukket og bøjet.

  3. Gitte

    Sjovt, måske har jeg ikke så mange venner der gider læse, men jeg oplever aldrig det der romantiske ‘mine venner går lige hen og aer mine bøger og spørger om de ik må låne en’ – mine venner ruller bare med øjnene og siger shit du har mange bøger. Min lillebror går endnu videre, og hvis han ser en bunke med nye bøger siger han slet og ret: Fix. (hans måde at sige tag dig sammen, stop med at ku li bøger så meget).
    Så, jeg låner ikke så meget ud :D Ik fordi jeg ikke vil, men fordi der ik er nogen at låne dem ud til :D

    1. Anne Nikoline

      I så fald er det dejligt nemt at undgå problematikkerne ved at låne sine bøger ud, selvom jeg også synes, at der er adskillige gode side ved at låne og dele sine bøger med andre.

  4. Sidsel

    Jeg kan virkelig godt følge dig i det. Jeg tror efterhånden at de fleste som kan finde på at spørge om de må låne en bog af mig, kender mig så godt på det punkt, at de kun spørger hvis de ved at de kan passe på den. Ofte ved folk jo godt hvis de er hårdhændede, eller dårlige til at passe på bøger. Men generelt er der faktisk ikke så mange der spørger…. (håber ikke det er fordi de er blevet bange for at låne, for tror aldrig jeg har lagt skjul på at bøger hjemme hos mig, er noget man passer på :).

    1. Anne Nikoline

      Det kan godt være, at det bare er en ‘ting’, men nogen bøger har særlig betydning eller købt for en høj værdi, og uanset hvilket er tilfældet, så vil man gerne som bogejer, at bogen kommer tilbage i samme stand, som den blev lånt ud i. Det gode ved, at folk i dit tilfæld eikke rigtig spørger, er, at det nok er nemmere at undgå.

  5. Piskeriset

    Jeg låner sjældent mine bøger ud – og ALDRIG paperbacks. Har flere gange oplevet, at bøger kommer skadede tilbage. Lige pt. er en af mine bøger dog på ferie hos en af mine venner :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Paperbacks er også de mest sarte af alle bøger. Jeg gruer altid for at låne dem ud, fordi jeg – lige som dig – ofte oplever at de kommer retur i en anden tilstand, end de jeg lånte bogen ud i. Hvilken bog har du ude af huset for tiden?

  6. sarah

    Det er faktisk sjældent at nogle spørger om de må låne mine bøger, ikke destro mindre ville jeg straks sige ja. Jeg kan godt lide, at man kan se, at bøgerne er læst og elsket, det gør ikke noget, at der er kommet en bøjning i ryggen eller en lille klat spildt kaffe på side 132- så kan man jo se at bogen er læst.
    Min søster (buchsbooks.blogspot.dk) lånte engang min Ringenes Herre bog, og selvom hun er meget påpasselig med sine (og mine) bøger kom katten til at bide et hjørne af, hun undskyldte og ville straks købe en ny til mig, hvilket jeg takkede nej til. Jeg elsker bogen ligeså højt uden det hjørne, og så er der jo en sjov og sød personlig historie omkring bogen nu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s