Forfatterinterview med Juliet Marillier


Hvad anser du som god skrivning?
For fiktion mener jeg, at noget, der er skrevet godt, er en kombination af fremragende håndværk og gode færdigheder i hvad angår historiefortælling. Ingen mængde af litterære dygtighed gør dig til en dårlig historie, og en fantastisk historie kan miste værdi ved et klodset sprog. De forfattere, som jeg mest beundrer er fremragende til begge. For mig gælder denne regel i enhver genre. Et eksempel på en litteratur, der indeholder en overbevisende historie er i Donna Tartts “The Secret History”. Et eksempel på en fantasy-roman, der viser et fremragende håndværk er Joe Abercrombies “The Heroes”.

Hvorfor tror du, at historiefortælling er vigtigt?
Historier i den mundtlige tradition, har tjent som retningslinjer for det daglige liv, siden mennesket sad omkring bålet og fortalte dem. Disse traditionelle historier er fulde af visdom (såvel som at være sjove, skræmmende, rørende og underlige), og indeholder spor og eksempler til at håndtere livets udfordringer. Disse historier ændret lidt hver gang nogen fortalte dem, så de holdt trit med ændringerne i det samfund, de tilhørte. Dette mønster blev brudt, når folk begyndte at skrive dem ned (det er et stort emne til en anden gang), men vi finder stadig styrke fra historier, mundtlige såvel som skriftlige. De er gode værktøjer til undervisning og heling. Især dem, der indpasses i denne åre gammel visdom, som er kommet til os gennem myter, legender, folkeviser og eventyr.

Hvilken er din yndlingsbog uden for din genre?
“Women Who Run with the Wolves” af Clarissa Pinkola Estes, en jungiansk psykolog og historiefortæller. Det er en non-fiktion bog om en undersøgelse af kvinders rolle i de traditionelle historier. At læse bogen var en livsændrende oplevelse for mig.

Adskillige af dine bøger fokuserer på Keltiske traditioner. For at kunne skrive om disse, måtte du da gøre dig et større researcharbejde?
Jeg forsker en del for hver roman, jeg skriver. Med historisk fantasy, skal den historiske del være korrekt, selv om den magiske eller fantastiske del harfundament i virkeligheden. Historien i mine tidligere bøger var temmelig fejlbehæftet, fordi jeg ikke på det tidspunkt var klar over, hvor meget historisk nøjagtighed betød noget for læserene i denne genre. Nogle af mine romaner, for eksempel “Wolfskin” har en enorm mængde historisk forskning bag dem. Andre, såsom Shadowfell-serien, er i vidudstrækning fantasi, selvom de udspiller sig i det gamle Skotland. Serien har en masse folkeventyr gemt i sig og ingen virkelig historie. Jeg har studeret den keltiske tradition det meste af mit liv, der bygger på en barndomskærlighed til skotsk og irsk mytologi og folkeeventyr.

Fandt du det vanskeligt, at overfører “Daughter of the Forest” fra idé til papir?
“Daughter of the Forest” var min første roman og var ikke skrevet med udgivelse for øje. Da den først blev udgivet for 15 år siden (jeg er nu på min 18. roman) er det ganske svært at huske, hvordan det føltes at skrive den. Jeg arbejdede på fuld tid, og måtte skrive om natten eller i løbet af weekenden, men jeg synes at kunne huske, at det var rimeligt let at sætte overfører historien til papir, fordi jeg allerede havde de nødvendige skrivefærdigheder. Manuskriptet havde overraskende lidt redigering før sin udgivelse. (Ikke at det er gældende for mine senere bøger!)

Som voksen, finder du det da vanskeligt at skrive fra unges synsvinkler?
De dygtige forfattere kan formidle stemmen af ​​en yngre eller ældre person, eller en person, der er i modsætning til sig selv – det er et krav for at skrive fiktion. Faktisk skriver jeg meget sjældent med en ungdommelig stemme – jeg har gjort det kun i korte historier. Hovedpersonerne i mine romaner er ofte unge, men det er fordi bøgerne er sat i en tid og kultur, hvor folk gjorde tingene i en yngre alder (såsom at blive gift, få børn, udkæmpe krige og blive leder) Ungdoms skikkelser fra andre historiske tidspunkter gør det, som dagens læseren ville se som voksne beslutninger. De er unge mennesker i deres egen tid og sted, ikke den moderne verden. De fleste af mine romaner (Sevenwaters serien, Bridei Chronicles, Wolfskin og Foxmask, Heart’s Blood) er for voksne læsere. “Wildwood Dancing” og “Cybele’s Secret” blev skrevet som unge voksne bøger. Shadowfell-serien, hvoraf den tredje bog, “The Caller”, kommer ud i midten af ​​2014, er en crossover-serie , som lige så godt kan læses af voksne som unge læsere.

Er der en af ​​dine karakterer, som du især kan forholde dig til, eller en, som du især vil elsker at være?
Der er altid en karakter i en af de bøger, som jeg skriver! Jeg kommer meget tæt på dem, og finder det svært at sige farvel til dem, når historierne er færdige.

Hvad arbejder du på i øjeblikket?
Jeg har netop afsluttet manuskriptet til “Dreamer’s Pool”, den første roman i en ny fantasy-serie til voksne læsere. Serietitlen er “Blackthorn & Grim”. Bøgerne har et mystisk element som fundament, og den er mørkere end mit tidligere arbejde. Jeg håber, at læserne vil elske de! “Dreamer’s Pool” vil blive udgivet af Pan Macmillan Australien og Penguin USA i november 2014.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s