“Djævelens Lærling” (Den store djævlekrig #1) af Kenneth Bøgh Andersen


“Djævelens Lærling” af Kenneth Bøgh Andersen fra forlaget Høst & Søn, udgivet i 2007 (org. udgivet i 2005).

Filip Engell er en samvittighedsfuld folkeskoledreng med en person, der afspejler sit efternavn. En dag, skubbes han ud foran en bil af skolen værste bølle og det sender Filip i helved, hvor han er udset til at skulle overtage Djævlens trone, når hans tid udrinder. Djævlen, Lucifer, finder dog hurtigt ud af, at der er sket en fejltagelse i hidkaldelsen af Filip, men fordi han er i tidspres, må han søge ind til Filips sparsomme skyggesider, og manipulerer med dem, for at få djævelen frem i ham og på tronen. I sin tid i hleved, fornemmer Filip noget tiltagende mærkbart, der truer den sorte trone og underverden i en sådan grad, at det ville påvirke livet på jorden, og Filip søger at komme til bunds i dette i håb om at gense sin mor i levende live. Kenneth Bøgh Andersen har med første bind i serien om den store djævlekrig skabt et altomsluttende tæppe af mørke, som han trækker let til side, så små glimt af lys oplyser den mest bemærkelsesværdige fortælling, hvor øglelignende væsner svinger pisken over de fordømte i evighedens mørke, hvor skrigene aldrig forstummer, og vor den evige nat hersker og præger dagligdagsveninger som ‘godnat’ i stedet for ‘goddag’. Det er en verden, der skaber kontrast til dens protagonist, der er både velopdragen og veltalende, og skaber således en komisk atmosfære, hvor selv Djævelen og Døden kan begå fejl.

“Filip kunne høre ham. Skridtene, der lød som en hvisken i den tavse cykelkælder. Fingrene, der knækkede forventningsfuldt. Ja, han synes endda han kunne høre smilet, der spillede på hans læber.”

Forfatteren tager læseren med på en fiktive rejse ned i den dybeste afkrog af mørket, som udforsker den kristne overbevisning, der henledes på en debat gemt i skyggerne fra Andersens ord, men romanen balancerer ikke kun med filosofiske størrelser som dette, men også langt mere håndgribelige emner, der rækker ud mod sin målgruppe i form af mobning, den første forelskelse, og det at finde sin egen stemme. Bogen kan derfor også læses uden at gå ned af ujævne stier om debatteret religiøs overbevisning, der blot danner de sorte kulisser for handlingens gradvise tiltag. Underverden er ikke kun en verden, der udspringer fra den kristne overbevisning, men er en verden skabt af snoede gange, der leder til forskellige underverdener alt efter den enkeltes religiøse overbevisning, hvor nogen er mere tilgroet end andre, og det efterlader en fiktiv afgrænset men vidtstrækkende verden af muligheder, der på trods af sit mytologiske udgangspunkt skaber et fuldkommen og realistisk verdensbillede. Helved er bygget op efter afstraffelse, hvor mennesker, der i deres levetid trådte og så ned på andre, nu danner vejene i Helved, hvor retfærdigheden på mærkeligvis synes at råde, og hvor en lang række mytologiske og fiktive væsner og rigtige personligheder bliver blotlagt og hver af og én af dem tilskrives sin egen personlighed.

“‘Ondskab er nødvendigt […] politiet vil være overflødigt, for for der er ingen forbrydelser, der skal opklares. Advokater og dommere ligeledes. Revisorer, politikkere journalister og til en vis grad læger og sygeplejersker. Våbenindustrien og militæret ville blive nedlagt. Underholdningsbranchen ville gå fallit, kunsten ville forsvinde, kvalt i sin egen godhed. Og hvad værre er, Filip: der vil slet ikke være plads på jorden til denne forandring . Ingen krige, ingen kemiske udslip, ingen naturkatastrofer eller trafikuheld til at holde befolkningstallet nede.'”

Filip er en solid protagonist, der trods sin godhed langsomt lader sig manipulerer af sine dystre omgivelser, som et billede på at selv de, som synes perfekte, heller ikke er det, at disse også er mennesker, og det at være menneske vidner om svagheder og mangler. At følge ham på sin færd i underverden er en fornøjelig blanding mellem fiktion og fakta, der skaber en letsindig atmosfære i vrimlen fra de fordømte sjæles endeløse skrig. Da jeg første gang stiftede bekendtskab med denne bogen, var min vurdering af den lige så høj, som historien var dyb, og fire år senere er jeg stadig meget betaget af Kenneth Bøgh Andersens finurlige mørke, selvom mit voksne sind har lettere ved at se igennem det lette slør, som forfatteren indhyller sin fortælling i, der tidligere fremstod som et tyk og uigennemtrængeligt tæppe af selve nattens mørke; hans sprog rækker mod et ældre publikum, nedtones det af bogens tematikker som vedkommer yngre læsere, selvom debatten om religiøs overbevisning, om det gode og det onde, i høj grad taler til enhver.

Reklamer

2 thoughts on ““Djævelens Lærling” (Den store djævlekrig #1) af Kenneth Bøgh Andersen

    1. Anne Nikoline

      et er jeg glad for, at du siger. Jeg er nemlig helt enig med dig. Det er god fantasy af dask litteratur at være.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s