“Green Rider” af Kristen Britain (Green Rider #1)


“Green Rider” af Kristen Britain, fra forlaget DAW Books, udgivet i 2000 (org. udgivet i 1998).

Da Karigan G’ladheon begiver sig igennem Green Cloak-skoven, finder hun en såret ridder med en sort pil i byrstet. Med sit sit åndedrag overrækker han hende en meddelse, som han beder hende tage til kongen, og understreger at det gælder landets sikkerhed. Karigan, der er alene i skoven, ser ikke nogen anden udvej end at bjerge den dødende rytters hest og ridde til kongMed sin udånding advarer han hende mod skygge-manden. På ryggen af en stædig hest, ridder Karigan mod kongeriget, men vejen viser sig at være lag og mere farefuld, end hun kunne havde forestille sig, især med Den Grønne Ridder-broche, som vil tillade hende adgang til kongerige. Landevejsrøvere forsøger at skræme hende vejen til konge, for at plyndre hende for sine sparsomme ejendele, imens mørke skikkelser søger at komme hende til livs for at få fingre i meddelelsen.

“A fine tracery of veins like rivers on a map looped around her thin wrist and across the back of her hand”

Med “Green Rider” har Kristen Britain en sublim fantasyberetning om kampen mellem det gode og det onde, der tager sine spædeskridt igennem protagonisten, Karigan, der i øjeblikket af et sekund forvilder sig ind i et spin af stagnationer som truer det feudale landes sikkerhed. At følge hende på sin færd igennem skoven fremkalder sved på panden, sug i maven og krummet tæer, når handlingen spidser til, hvor skyer skygger siderne i bogen, så de bliver dystre at bladre igennem, og ordene strækker sig efter lys. Der er en række ligheder mellem Kristen Britains fiktive univers og J.R.R Tolkiens mesterlige middelalderlige verden af dværge og hobitter, og ikke alene fordi Tolkien troner sig højt over enhver fantasyforfatter, så er hans placering i mit litteraturelskende hjerte også høj. Det er derfor kun naturligt, at enhver blomst blegner til en simpel marguerit i sammenligning med hans, men derfor er en marguerit dog nydelig at se på, sådan som det også gælder for “Green Rider”, der bidrager med et frisk pust i form af sin kvindelige protagonist og sit rolige sprog.

“The shadows of evening deepened, and the air became heavy with dew. Fireflies blinked, falling like flurries of light between the tress. thrushes sand their evening songs, and as night descended, milky moonlight spilled into the woods.”

Forfatteren skriver kompetent og fyldende, sådan at læseren naturligt drives af sidernes krøllet sætninger, og hun fokuserer meget at gengive omgivelserne, sådan at hvert eneste blad på hvert af træernes kroner så klart for læseren, og skovbunden strækker sig i takt med at Karigan galopere hen over den, dog uden at det bliver overvældende eller for detaljeret så handlingen nedtones til fordel for beskrivelserne. Britain fortaber sig ikke i tilfældigheder der ikke er direkte forbundet til den overordnede handling, eller som har til opgave at styrke protagonisten i sin nye rolle som Grøn Ridder, og hendes egen selvbevidsthed om sit værks begyndende skridt er mærkbar. Den fiktive verden åbner sig ikke på den første eller anden side, og hvor magiens eksistens blotlægges efter første punktum; den åbnes i takt med at Karigan udforsker den på hesteryg, der ikke alene er fremmed for læseren, men også for hende selv. At følge hendes færd er fornyende, hvor mange andre historier kan have en tendens til at simplificere dem og gøre dem kortere. “Green Rider” er et spirende frø, der blomstre langsomt men sikkert, og som sår nye frø, der gerne skulle blomstre til den farverige have fulde af eventyr, som serien forhåbentligt udgør.

Advertisements

2 thoughts on ““Green Rider” af Kristen Britain (Green Rider #1)

  1. Camilla

    Virkelig fin og interessevækkende anmeldelse! Jeg har haft “Green Rider” stående på min hylde i snart 3 år, og er aldrig kommet til den… Suk… Det kan være jeg skal tage mig sammen snart ;)

    1. Anne Nikoline

      Tak skal du have, Camilla! Jeg synes faktisk, trods dens mange ligheder til Tolkiens univers, men på den anden side, hvilke moderne fantasybøger bygger efterhånden ikke på hans værker, at det er en god bog. Det er i hvert fald anden gang jeg læser den, så helt tosset kan den ikke være. I øvrigt synes jeg forsiden er så fangende, hvad mener du om den?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s