“Deathless” (Deathless #1) af Catherynne M. Valente


“Deathless” af Catherynne M. Valente, fra forlaget Corsair, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2011).

I fodsporene fra russiske folkeeventyr og verdenshistorie, fortæller Catherynne M. Valente den dystre historie om St. Petersborgs gader, hvor Marya Morevna er den sidste af sine søstre til at gifte sig. Hun ægter Kozchei, Zaren af Døden, og han lever på kanten af tilværelsen i et mørkt kongerige langt borte. Hun følger ham trofast i medgang og modgang, igennem krig og kærlighed, selvom det efterlader hende hårdhudet og hendes hjerte koldt. Da Marya vender tilbage til sin fødeby, opdager hun, at intet længere er, som det var, da hun forlod den; krigen og døden har efterladt ar på byen, og hendes kærlighed til dæmonen, som hun giftede sig med, er på vej ud over kanten af den tilværelse, som han har skabt hende i.

“Deathless” er en gennemført kollision af magisk historie og faktiske historie, der tryllebinder læseren på hænder og fødder, og forhekser med sine mytologiske og mageløse beretninger, hvor Koschei Den Dødsløse er for russisk historie, som hekse var for europæisk. Historisk fiktion og genfortællinger kan ofte blive en halvhjertet affære, fordi det er svært at tilføje noget nyt til ellers så originale fortællinger, men Catherynne M. Valente får det til at se legende let ud, når hun slynger om sig med et overdådigt ordforråd og en fantasi, der ingen grænser kender.

“You will always fall in love, and it will always be like having your throat cut, just that fast.”

Det sproglige niveau er meget højt, og det er ikke utænkeligt, at flere herligheder overses mellem alle dets overdådige udtryk og formuleringer. Valente er en ordkløver og ordgartner, der sirligt får billederne til at vokse igennem sit sprog, der resulterer i en frodig have af farve og forestillinger, på samme måde som med sin Fairyland-series. På trods af, at denne rummer mørke lag, er “Deathless” uden tvivl dens overmand, hvad det angår. Det er næsten som om, at Valente har indfange den russiske kulde og gemt den mellem dens sider, som efterlader fingrespidserne forfrosne og blå, hvor ordene er isnende snefnug, der ved den blotte udtalelse forvandler læserens ånde til dis.

Min forkærlighed til russisk kulturhistorie og litteraturhistorie er vældig, men langt fra fuldkommen; historien om Koschei Den Dødsløse er ny for mig, imens genganger skikkelser som heksen Baba Yaga efterlod en følelse af hjemmelighed. Historien er forskruet og fordrejet med glimt af genkendelighed i form den russisk arvs historie, om imperiets storhed og fald, der flettes sammen med fantasi og folkeeventyr i en endeløs nonsens fortælling, der balancere på verdens kant med en vedblivende ynde.

“Magic does that. It wastes you away. Once it grips you by the ear, the real world gets quieter and quieter, until you can hardly hear it at all.”

I forlængelse af det smukke sprog, kaster forfatteren et tykt tæppe af sort velour hen over handlingen, som afspejler krigstidens mørke, der begravede Leningrads befolkning i deres egen melankoli og gradvise død, hvor smukke ord fra store fortidige forfattere ikke længere var nok til at holde deres maver mætte eller hjerte varme. På trods af krigens ugerninger, afspejler bogens handlingen hverken godt eller ond, sort eller hvidt, men hun det menneskelige som i virkeligheden er langt mere uhyggelig og realistisk.

Bogens første del af bygget op om eventyrlige elementer i form af en fortælling om fire søstre, der en efter en giftes bort til en mand i fugleskikkelse. Konstruktionen her er gennemgående og blid, og først efter Maryas ægteskab til Koschei ændre historien karakter, og mørket sænker sig over historien og indhyller den fuldkomment; den ændre karakter til det mere uforudsigelige og fremmed, selvom genkendelige eventyrvæsner gang på gang gør deres entre, og resultatet er en mesterlig genre blanding mellem historisk fiktion, magisk realisme og fantasy. Der er ingen tvivl om, at jeg kunne fulde hele notesbøger fra ende til anden med Valentes overdådige sprog, og at jeg en dag igen vil vende tilbage til Valentes beroligende mørke.

“That night, she burned all the books in the attic for heat. She carried them down, one by one, because December ate up her strength. She lit them in the stove while they all huddled around and put out their hands. Last one in was the Pushkin, and she cried, but without tears, because you cannot have tears without bread.”

Reklamer

8 thoughts on ““Deathless” (Deathless #1) af Catherynne M. Valente

  1. Camilla

    Åh, hvor lyder den fantastisk! Fin, fin anmeldelse :)

    Jeg er jo helt vild med Valente, og har Deathless stående herhjemme på hylden – hvorfor kan jeg ikke læse alle bøger med det samme?! :)

    1. Anne Nikoline

      Tak for de rosende ord. Det er afgjort også en god bog, som jeg uden tvivl skal læse igen, selvom det måske ikke bliver med samme trang som med Valentes Fairyland-bøger. Det er sjovt, for jeg ved ikke hvilken af bøgerne, der kom først, men de har begge lignende formuleringer, hvor jeg tænkte, imens jeg læste “Deathless” at det stod der også i “Fairyland”.

      Under alle omstændigheder kan jeg varmt anbefale den, hvis du kan lide Valente – det er bestemt et must, der viser, hvor langt hendes forfatterskab rækker, og hvor dygtig hun er. Hendes sprog er så delikat, at jeg næsten ikke begriber det!

  2. Litteraturlistig

    Ih altså Nikoline. Du læser sådan nogle interessante bøger, og dine ord skriver pengene direkte ud af min pung! “Deathless” skal hjem på min reol og stå! :)

    1. Anne Nikoline

      Jeg er ked af det med pungen, men ovenud glad for, at du har lyst til at læse bogen på baggrund af mine ord. Den er virkelig, virkelig god.

    1. Anne Nikoline

      Mange tak Karin! Rusland har virkelig nogle af de bedste (efter min mening) og sjoveste eventyr. Tag nu bare Baba Yaga, som er en heks, der bor i en hytte på kyllinge ben, og som kidnapper børn. Jeg tror, at hun er mindst lige så kendt hos russiske børn, som Heksen fra “Hans og Grethe” eller Storestygge Ulv fra “De Tre små Grise” er det for danske børn. Jeg kan varmt anbefale bogen!

  3. Jose

    Jeg har lagt mærke til, at du altid skaffer sådan nogle fine udgaver. Er der nogle bestemte forlag du helst køber fra?

    1. Anne Nikoline

      Nej, det må jeg indrømme, at jeg ikke går så meget i. Når jeg endelig køber bøger fra særlige steder, er det mest fra Folio Society, VMC Designer Collection og ellers Wordsworth Classics simple udgaver, men det glæder mig naturligvis, at du synes, at de bøger, som jeg vælger, er flotte. Det er dog ikke min fortjeneste, men de forlag, som laver dem. Jeg har også fået øjnene op for Penguin Library Classics, som jeg synes er noget så fine.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s