“The Girl Who Soared Over Fairyland and Cut the Moon in Two” (Fairyland #3) af Catherynne M. Valente


“The Girl Who Soared Over Fairyland and Cut the Moon in Two” af Catherynne M. Valente, fra forlaget Feiwel & Friends, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2013).

Ikke alene er September vokset siden hun sidst befandt sig i Fairyland, det samme er længselen efter det fjerne land, hvor hendes nærmeste venner opholder sig, dragen Ell og drengen Saturday. Septembers hverdag er et kompleks sind af spontane løgne, som hun må finde på, for at værne om landetes oprindelse, og da muligheden for endelig at rejse tilbage melder sig, tøver hun ikke et sekund med at gribe den; Fairyland er dog atter i uligebvægt, og må konfrontere den mytiske Yeti, der opholder sig på Fairylands måne. Hvor den første bog er en tornado af pludseligheder og omvæltning, og den anden bog viser en helt ny side af Fairyland i mørkere og dystre toner, følger tredje bog i serien en mere voksen protagonist samt de tematikker, der melder sig hos fjortenårige, såsom at træffe afgørende beslutninger, som gradvist får en til at vokse, om den søde genforenig, og den bittersøde afsked, alt sammen oplyst fra månens blegeskær, der kaster sig sparsomme lys over Fairylands grænseløse land; tilværelsen summer af markedspladser, der sælger ud af hjertets lyst, hvor feer flyver rundt som pludselige lysglimt, og hvor den frygtindgydende og mytisk Yeti spreder forvirring og tumult.

The trouble with lies is that they love company. Once you tell a single lie, that lie gets terribly excited and calls all its friends to visit. Soon you find yourself making room for them in every corner, turning down beds and lighting lamps to make them comfortable, feeding them and tidying them and mending them when they start to wear thin.

Catherynne M. Valentes fantasi er ikke blot lige så vidtrækkende som hendes fiktive land, men hendes evne til at sammensætte klare billeder igennem ord med en så nænsom ynde er lige så vidtrækkende; hun formår at skabe et simpelt nonsensland fuld af komplekse størrelser, der driver læseren frem ord og for ord. Det fiktive land synes mindre og og mindre fiktivt, fordi hendes beskrivelser gang på gang er så virkelige, som var de beskrivelser af et faktisk sted, som Valente har opholdt sig et utal af gange, og hun med sin ordmagi formår at få læseren til at længes efter i lige så høj grad, uden nogensinde at have været der før. Det opsummerer hendes sande talent som forfatter. September er en skygge af Lewis Carolls Alice, hvis opvækst læseren har fornøjelsen af at følge. Fra at være en tolvårig, der længtes efter venskaber, er hun nu fjorten og et helt andet sted med motorolie og kys. Det er derfor ikke kun i størrelsen, at September vokser, men også i mit hjerte; jo mere jeg følger hende, jo mere kommer jeg til at holde af hende. Det er hånd i hånd, at vi sammen går igennem det magiske land, hvor hendes glæde over genforeningen med sine Fairyland-venner bliver min, på samme måde som hendes sorg ved den uundgåelige afsked således også bliver min. At have lært hende at kende, er uden tvivl et af årets største litterære milepæle.

“So it is written-but so, too, is it crossed out. You can write over it again. You can make notes in the margins. You can cut out the whole page. You can, and you must, edit and rewrite and reshape and pull out the wrong parts like bones and find just the thing and you can forever, forever, write more and more and more, thicker and longer and clearer. Living is a paragraph, constantly rewritten. It is Grown-up Magic.”

At se Septembers hjerte vokse af de prøvelser, som hun må gennemgå for at opretholde orden i den verden, som hun så ubetinget elsker, er som at se en blomst åbne sig gradvist; det er en skrøbelig proces, der betager, optager og opsluger beskueren helt og fuldkomment. Fyldt med skrøbeligt øjeblikke af den første kærlighed, og den dertilhørende uvished om, hvad kærligheden i sandhed er, er det en historie, der ikke alene udforsker et fiktive lands grænser, men som også udforsker protagonistens og måler hende tomme fra tomme imens tiden i det magiske land løber fra hende. Det er en børnebogsserie der beretter om, hvordan ingen hverken er for stør eller for lille, for gammel eller for ung til at blive helten i egen fortælling, og hvordan vores beslutninger er altafgørende for udkommet af vores handlinger flettet ind i alskens finurlige eventyrskikkelser og mærkværdige omstændigheder, som gør emnerne lette i deres alvorlighed. Hver bog er et enkeltstående eventyr, som enkelte perler i perlekæden om halsen på September, der binder alle de enkeltstående begivenheder sammen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s