Forfatterinterview med Essie Fox

© forfatterens hjemmeside

Først og fremmest, vil jeg gerne spørge dig hvad du anser som god litteratur, samt hvilke forfattere, der har haft indflydelse på netop dit forfatterskab.
Jeg læser mange bøger i forskellige genrer, og jeg elsker det. Jeg mener, at god litteratur er hvadend der formår at transportere dig til en anden verden, som forfølger dig, og holder dig tilbage længe efter, at du har afsluttet historien. Mit forfatterskab har uden tvivl båret præg af andre forfatteres indflydelse, herunder de eventyr, jeg læste som barn. Jeg holdte særligt af de, der omhandler vand, så som “Den lille havfrue” og “The Water Babies”, som vedblev i min fantasi og som sidenhen førte til “Elijah’s Mermaid” med deres mørkere tematikker.

Hvordan fandt du inspirationen til “Somnambulist”, “Elijah’s Mermaid” og “The Goddess and the Thief”, der er tre vidt forskellige fortællinger?
De har alle tre et viktoriansk udgangspunkt, en ellers er de vidt forskellige. Min inspiration kan komme fra mange ting. Med “The Somnambulist” var det et sted, Wilton’s Music Hall i øst-London, der er en gammel virkoriansk sal, der stadig er åben for offentligheden den dag i dag. Det blev redet fra nedrydning i midten af det sidste århundred, og selv om det er nu er i en tilstand af forfald, udstråler det stadig magi og glamour. Da jeg først havde aflagt besøg der, kunne jeg ikke lægge stedet fra mig; og hurtigt fremvoksede imaginære preformeres liv, med deres forestillinger og tilskuers beundring. Fra det frø voksede “The Somnambulist”. Hvis “Elijah’s Mermaid” er inspireret af eventyr, kan det samme siges om “The Goddess and the Thief”, der er inspireret af ældgamle hinduistiske historier om guder og gudinder, særligt dem om Shiva og Parvarti. Men “The Goddess and the Thief” er i lige så høj grad inspireret af den sandfærdige historie om Koh-i-noor diamanten; en hellig indisk sten, der blev stjålet fra Punjab i slutningen af Anglo sikh krigen, hvorefter den blev udstillet i London, på den store udstilling i 1851. Der er så mange myter vedrørende den diamant, og jeg gjorde dem til mine egne, samtidig med at jeg tog udgangspunkt i en af mine yndlings viktorianske temaer, som omhandler spiritualisme. Sammen skabte det historien om tyveri og ejerskab.

I forlængelse heraf, er “Elijah’s Mermaid” delvist baseret på H.C. Andersens eventyr om “Den lille havfrue”. Var du så nødsaget til at gøre et større research arbejde for at kunne skrive romanen med udgangspunkt i eventyret?
De landlige scener i “Elijah’s Mermaid”, huset, åen, kirken og folkeeventyrerne, stammer alle fra min barndom, hvor jeg ofte besøgte den nøjagtige by. Men jeg var nødsaget til at researche på The Foundling Museum i London, lige såvel som med de viktorianske prostitueredes liv, populariteten af datidens freak shows, og hvordan verdens kunst og litteratur kan have fusioneret med pornografi.

I forlængelse heraf, hvor nøje planlægger du så dine romaner?
Mit svar hertil er: ikke særligt meget. Jeg har normalt en klar åbning i tankerne, og en vag idé om en afslutning. Jeg kender de store temaer, som jeg ønsker at indarbejde, de elementer, der har inspireret mig visuelt, socialt eller politisk. Men fra da af, lader jeg karaktererne udvikle sig og tage mig derhen, hvor de vil . Jeg håber blot, at det resulterer i noget sammenhængende og læsbart.

Hvilke af dine fiktive karakterer minder mest og mindst om dig selv?
Åh, det er et svært spørgsmål. Jeg tror, at mine fortæller bærer præg af min person, men ingen af dem er mig. Så meget fantasi kommer i spil, og jeg er overbevist om, at en forfatter er næsten som en metodisk skuespiller, der trækker på andre velkendte elementer set i film eller læst om i bøger. Hvem er mig fjernest? De fleste af dem! Måske skulle jeg prøve at svare ved at fortælle, hvem jeg synes mindst om at skulle være? I så fald vil det være Tip Thomas fra “Elijah’s Mermaid”, og i lidt mindre grad Lucian Tilsbury i “The Goddess and the Theif”. Jeg tror Tip er min modsætning. Og selvom Lucian Tilsbury gør nogle virkelig forfærdelige ting, jeg har en hel del mere sympati for ham som karakter, end jeg har for Tip Thomas.

Hvor skriver du og hvornår?
Jeg skriver for det meste i sengen; jeg står tidligt op om morgen, laver kaffe og vender tilbage til min bærbar, som står på en lille bakke på mit skød i sengen Jeg holder af den tid, hvor intet fra virkeligheden endnu har infiltreret med min fantasi. Jeg bruger ofte lange timer på tog, og jeg holder af disse ture, til at skrive idéer til mine historier. At sidde alene imens verden uden for glider forbi er en stor inspirationskilde for mig. Som om jeg er i Ingenmandsland, og mine tanker kan rejse frit.

Hvilke bekymringer havde du, da du valgte en kariere som forfatter?
Min frygt var at fejle. Jeg vidste ganske enkelt ikke, om jeg kunne skrive en hel roman og vedholde den kompleksitet i mit hoved. Før jeg begyndte at skrive, arbejde jeg som illustratør med succes. Men jeg havde altid historier i hovedet, og længtes efter at nedskrive dem. I sidste ende besluttede jeg mig for, at give mig selv tre år til at fuldføre det, som var jeg igen på universitet. I den tid prøvede jeg at skrive en roman, søge en agent og min plan virkede. Ville jeg stadig skrive, hvis den havde slået fejl? Det tror jeg. At skrive er en en afhængighed. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle lave andet.

Reklamer

6 thoughts on “Forfatterinterview med Essie Fox

  1. Rikke

    Hvor er det dog fint, du har fået et interview med den dygtige Fox! Jeg er så spændt på at høre nærmere om hendes nye roman, så det var vildt interessant at læse :)

    Jeg glæder mig allerede til flere forfatter-indblik fra din side :)

    1. Anne Nikoline

      Hun er virkelig sød, for slet ikke at tale om hurtig til at svare tilbage! Når jeg skriver til forfattere, forventer jeg altid, at der går mange dage, uger sågar, og hun svarede på ingen tid.

      Tak! Jeg håber virkelig også på, at jeg kan få det genetableret. Ellers har jeg selvfølgelig en lang række interviews, der sagtens kan tåle at se dagens lys endnu en gang.

  2. Litteraturlistig

    Så først lige dit fine interview nu. Hvor er det bare blevet godt! Synes altid, det er så interessant at komme lidt ind i hovedet på forfatterne og høre om deres vaner og tanker :)

    1. Anne Nikoline

      Det er virkelig også spændende, for der er jo ingen forfatter, der skriver på nøjagtigt samme måde. At du kunne lide mit interview er glædeligt – for håbenligt er det noget, der kommer mange flere af i fremtiden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s