“The Book of Lost Things” af John Connolly


“The Book of Lost Things” af John Connolly, fra forlaget Washington Square Press, udgivet i 2007 (org. udgivet i 2006).

Det begynder som et eventyr med “der var en gang”, og det der var, var en tolvårig dreng ved navn David, der mistede sin mor, og hengav sig til bøgernes eskapistiske verden. De mange bøger i sit nye hjem, i sit nye liv uden sin mor, begynder de mange bøger at hviske til ham i mørket. En vandring ind i bøgernes verden af velkendte eventyr med et ukendt udfald, begynder Davids verden at falde fra hinanden, da han begiver sig ind i en verden så lig sin egen, men er befolket af helte og væsner, regeret af en falden konge, der nedfælder sine dybeste hemmeligheder i The Book of Lost Things. “The Book of Lost Things” af John Connolly er fra sin begyndende titel og til dens allersidste punktum en hyldest til læsning og bøger på godt og ondt; bøgerne kommer for bogens protagonist til at fungere som en eskapistisk løsning på sin sorg, men som samtidig også nedbryder muren mellem det fantastiske og det faktiske, der langsomt åbner sine labyrintisk gange af genkendeligeheder i form af børneeventyr som “Rødhætte og Ulven” og “Snehvide”, men hvor historiernes er vendt og drejet.

“He would talk to them of stories and books, and explain to them how stories wanted to be told and books wanted to be read, and how everything that they ever needed to know about life and the land of which he wrote, or about any land or realm that they could imagine, was contained in books. And some of the children understood, and some did not.”

Bogens sprog og toner er grænser sig til det lyiske, der får sætningerne til at fremstå som små symfonier i øregangen på læseren; en symfoni af harpespil og en fløjten, der guider læseren fra sætning til sætning, forside til bagside. Jeg lod Hohn Connollys usagte påstand om, at historierne har oprindelse inden i os, og bøgerne blot er portaler til disse lede mig fra eventyr til eventr i hans kærligheds ode til det litterære, som bliver en nydelsesværdig rejse af litterær karakter, omend denne er dyster og skyggefuld. Jeg beundrer særligt forfatterens evne til at tage kendte eventyrskikkelser og gøre dem til sine egne, sådan som han gør med Rumleskaft, som han kalder “The Crooked Man”; en gennemtrængende skuragtig karakter, der forsøger at spille David ud mod sin bror, ved at trække i jalousiens tråde, i et forsøg på for Rumleskaft at blive dukkefører over ham. Davids egen kontekst, som bærer præg af Anden Verdenskrig, sætter også præg på hans opfattelse og forståelse af nogle af de ellers så genkendelige eventyrskikkelser, såsom De Syv Små Dværge, der til forveksling ligner kommunister, som blander faktisk historie med fantasifulde fortællinger og skaber en tværgående bro imellem disse.

“For in every adult there dwells the child that was, and in every child there lies the adult that will be.””

Historien tager sin tid om at udfolde sig, men blomstre dog også som en udsøgt blomst fuld af eventyrlig varme og skyggers kolde fingre, der beriger læseren med en rejse til fjerne og nærtliggende lande i form af de eventyr, de fleste er vokset op med, sammen med den uundgåelige bevidsthed om dødeligheden hos enhver levende. Denne må David stifte bekendtskab med, og derigennem modnes til at håndtere smerten ved tab og sorg, og samtidig finde en måde at værdsætte livet på snarer end at søge det allerede tabte. Bogens temporale aspekt, særligt dens afrunding, var mit eneste problem, der efterlod for mange detaljerede og højest unødvendige sløjfer på handlingen, som sagtens kunne have være undladt uden, at det ville have haft indflydelse på Connollys beundringsværdige fortælling. Det samme gælder for dens gennemgående tempo, der tager sig god til at udfolde sig, og selvom det, det udfolder sig til er ventetiden værd, var samtidig også for meget af det gode, hvilket naturligvis er en smagssag som alt andet.

Advertisements

5 thoughts on ““The Book of Lost Things” af John Connolly

  1. Gitte Tofte

    Jeg elsker elsker ELSKER denne bog! Den hylder gamle eventyr så pragtfuldt od alle de twists han finder på er så sjove! Har du læst andet af Connolly?

    1. Anne Nikoline

      Det er også en ganske sublim bog. Jeg har endnu ikke læst andet af forfatteren. Har du?

  2. Piskeriset

    Når jeg læser din anmeldelse, kan jeg slet ikke forstå, at jeg ikke har læst denne bog endnu! Den lyder så dragende! Er straks tilføjet min (alt for) lange liste over bøger, jeg gerne vil læse :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s