“Egghead: Or, You Can’t Survive on Ideas Alone” af Bo Burnham


“Egghead: Or, You Can’t Survive on Ideas Alone” af Bo Burnham, fra forlaget Grand Central Publishing udgivet i 2013 (org. udgivet i 2013).

Bedst kendt som den akavet teenager med en skarp tunge, der med sange optaget i sit soveværelse gik hen og blev en YouTube sensation, har Bo Burnham nu nedfældet sin atypiske og skæve humor på papir bundet med blæk og et væld af illustrationer. Med alt fra livets glæder og kvaler til prutter og skøre kattedamer kommer han omkring ethvert tænkeligt emne med sin debut bog, “Egghead: Or, You Can’t Survive on Ideas Alone”. Mit kendskab til Burnham fik vind i sejlene i 2008, og har sidenhen ført mig til de skæveste afkroge eksistensionens syv Verdenshave drevet af det utal af grin, der over årene er undsluppet mine læbers fængsel. Med sin nyligt udgivet digtsamling, tillader Burnham læseren at træde ind i sin finurlige tankegang, der mest af alt ligner et virvar af spekulative drengetanker, men som rummer en særlig dybde, der får fingrene til at bladre igennem siderne hurtigere end øjnene kan følge med.

“Mmmmmm
I like that thing tou do with your tongue.
What do you call it? Speaking?
Yeah, I dig it.”

På scenen er Bo Burnham kendt for sin leg med ord i forlængelse af sin komik, hvor han bygger nye sætninger og rive gamle fra hinanden til ukendelighed, og det samme afspejler sig hans bog, hvor der bag hvert et ord skinner et lys som bittesmå sole. Der er derfor ingen tvivl om, a de mange små brudstykker af hverdags- såvel som eksistentielle problematikker ser lette ud, men har indebåret et større arbejde i udarbejdelsen af dem, hvor komik og alvorlighed afspejler Burnhams skarpe tunge og kløgtighed. “Egghead: Or, You Can’t Survive on Ideas Alone” bliver således et vindpust i moderne digtnings sejl, som efterlader vedblivende ringe i vandet, der breder sig i uendeligheder, og som forsat hænger ved læserens sind længe efter bogen er lukket, fordi det er så fint og så rigtigt, der behandler problematikker som mode branchens dybe indvirkning på unge piger såvel som spredte strøgtanker, der får det til at slå knuder på tungen.

“Little Ashley hung magazine spreads on her wall,
after picking the magazines out in the mall.
Models and actresses, singers and more,
with cleavage and makeup and glamour galore!
All of her heroes were finally nearer.
Her whole room looked perfect — except for the mirror.”

De mindste og simplelste banaliteter hyldes med et væld af stødende ord og sprogbrug, som i høj grad også vidner om forfatterens massive ordforråd, der favner i øst og vest. Det er en bog, der vender og drejer et utal af emner, vender dem på hovedet og ryster ny mening ud af det absurde og velkendte, som ikke bare resulterer i brede smil, men som også får læseren til at stoppe op og tage menneskeheden til genovervejelse i forlængelse af pludselige latterudbrud, som erstattes af følelse er alvorlighed. Chance Bones illustrationer komplimenterer virkelig Bo Burnhams skøre påfund, og som ikke kun gør det til en fryd for det indre øje at læse, men også for det ydre; hun formår virkelig at indfange Burnhams skæve eksistens samtidig med at hun udviser egne evner som illustrator. Det bliver på alle måder en fornøjelse at åbne bogen, og som gør det vanskeligt at lukke den, og som tog mig hele tre forsøg på en og samme aften.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s