“Wildwood Dancing” (Wildwood #1) af Juliet Marillier


“Wildwood Dancing” af Juliet Marillier, fra forlaget Knopf, udgivet i 2007 (org. udgivet i 2007).

I Transsylvanien ligger der en fortryllet skov fuld af hemmeligheder, som skaber frygt hos landsbyboerne i den nærliggende dal, da skoven vrimler med mørke væsner og hekse. Fem søstre, der bor nær skoven, formår sammen at rejse til Det Andet Kongerige ved fuldmåne, hvor de tilbringer natten med at danse med magiske væsner i det andet rige. Da pigernes far bliver syg og må rejse bort, bliver rejserne ved fuldmåne pigernes holdepunkt i den svære tid. Dog vendes der op og ned på hverdagen, da den ældste søster forelskers sig i et af de mørke væsner, som selv de magiske størrelser i Det Andet Kongerige holder afstand til og som skræmmer landsbyboerne i Transsylvanien. Den næst ældste søster, Jena, forsøger at redde trådene ud, men filtres ind i en svær balancegang mellem fortiden, nutiden og fremtiden sammen med sin bedsteven, froen Gogu. Endvidere sniger en nærtbeslægtet sig ind i pigernes liv, og forkludre deres tilværelse med sin beslutsomhed, både hvad andgår deres hverdag og Jenas følelsesliv. Jena gør dog alt, hvad der står i hendes magt for at beskytte sin familie og sit hjerte, men det indbefatter også et opgør med fortiden for at sikre fremtiden.

“If a man has to say trust me, Gogu conveyed, it’s a sure sign you cannot. Trust him, that is. Trust is a thing you know without words.”

Juliet Marilliers mageløse og magiske fortælling efterlod mig åndeløs med et væld af uoverskuelige følelser, der var blevet kastet rundt og rodet sammen. Det efterlod smil såvel som tårer, og glæde såvel som vrede, og jeg kom således rundt i enhver afkrog af mit følelsesregister, imens fortællingens sødme udspillede sig. Der er noget genkendeligt i form af det klassiske eventyr, om De Tolv Dansende Prinsesser og Frøprisen af Brødrene Grimm, og at se dem komme til liv på ny er både forfriskende og beroligende, som forfatteren bruger på bedstevis til at fortælle sit eget eventyr. Romanens protagonist, Jena, er både inspirerende og relaterbar; hun er hverken den ældste eller yngste, og hendes kvaler og glæder er genkendelige. Hun er dog ikke den typiske heltinde, men bliver det løbende ved at have sin families sikkerhed som drivkraft. Det er også igennem hende, at forfatteren evner at indfange og beskrive fragmenter af følelser, som løber igennem fingrene som sand hos læseren. Hun gør det med lethed og ynde, som en balletbanser, som næsten svæver hen og dansegulvet.

“She seemed fragile like a moonflower – destined to bloom for a single lovely night, and then to fade and fall.”

Det Andet Kongerige er et eventyrland af magiske størrelser, som jeg glædede mig lige så meget over at befinde mig i, som søstrene gjorde, og længste ligeså meget efter, når fuldmånen gled bort, og pigerne måtte vende tilbage til deres egen verden. Selvom denne magiske verden udgør et væsentlig aspekt af romanens handling, er beskrivelserne af den letsindige, på trods af at den rummer eventyr, der venter på at blive opdaget, og et potentiale, som forfatteren efterlader urørt, på trods af at det er det mest interessante. Samlet set har Juliet Marillier skabt en solid og sød fortælling af genkendelighed og originalitet, som efterlader læseren rundtosset af følelser, forført af ord og frustreret over manglende. Det er en bog om et fortryllet kongerige på den anden side af en portal, en portal som jeg vil lade mig gå igennem igen, når lysten til at danse begynder at krible i mine tæer. Et gensyn jeg, som jeg vil se meget frem til snarest.

Advertisements

2 thoughts on ““Wildwood Dancing” (Wildwood #1) af Juliet Marillier

    1. Anne Nikoline

      Hej du, jeg ville også rigtig gerne have været med til bogbloggertræf, men jeg havde allerede været i København én gang den uge, så det var lidt stramt med økonomien. Var det ellers en succes? Selv går det travlt med uni, eksaminer og læsning, men jeg har det godt. Hvad med dig?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s