Om at genlæse igen og igen


Oscar Wilde sagde en gang, at “if one cannot enjoy reading a book over and over again, there is no use in reading it at all.” Mellem mine hænder holder jeg et nyt eventyrindundet i læder; lige så meget som jeg glæder mig til at åbne den, og lade det tunge scenetæppe trække fra, begynder mine tanker at vandre andetsteds, langt fra den ukendte historie, og til steder, jeg allerede har besøgt et utal af gange. Selvom jeg prøver at fastholde mit fokus på fortællingen mellem mine hænder, blæser mine tanker gang på gang bort med vinden som de nedfaldende efterårs blade uden for, der blæser ind igennem det åbne vindue. Lukker jeg det flyver tankerne forsat, og jeg må i stedet lukke bogens, og krybe sammen med en allerede kendt fortælling, som jeg får tankerne til at falde til ro, selvom vinduet står åbent.

Sommetider finder jeg det vanskeligt at retfærdiggøre det at genlæse en bog, når min stak af ulæste bøger strækker sig fra gulv til loft. Det sker dog særligt for tiden, at jeg ofte med næsen i helt nye bøger, imens mine tanker vandre til allerede kendte landskaber, og som gør det svært at holde koncentrationen, og det sker, at det påvirker min opfattelse af bogen i en negativ retning, alene af den grund, at min sukken efter nostalgisk læsning ikke opfyldes. Måske skyldes det, at det er ved at blive koldt uden for, at jeg altid har en varm kop te foran mig, og at de varme trøjer er kommet forrest i skabet, eller måske er skyldes det mørkets melankoli, der er begyndt at melde sig, og som bedst kan kurerers med eskapistisk i form af bøger, som jeg allerede har læst et utal af gange og stadig knuselsker.

Hvordan har I det med genlæsning?

Advertisements

12 thoughts on “Om at genlæse igen og igen

  1. writingthedreams

    Det er faktisk ret sjældent, at jeg genlæser bøger, ofte er det egentlig fordi jeg får dårlig samvittighed af at genlæse, når jeg ved at der venter mig så mange fantastiske oplevelser i bøgerne, der står og sukker efter min opmærksomhed på hylderne i bogreolen…

    1. Anne Nikoline

      Det forstår jeg så udmærket. Det nager mig også netop nu. Hvis du genlæser bøger, er det så nogle specielle?

      1. writingthedreams

        Så er det mest yndlingsbøgerne, men nogle gange ryger der også bøger på genlæselisten, når de har fanget mig, men hvor jeg føler, at der stadig er mere at finde i teksten… Jeg har mest genlæst Harry Potter tror jeg, dem bliver man jo aldrig træt af :D

  2. Piskeriset

    Da jeg var barn/teenager, gjorde jeg det ind imellem, men de sidste mange år har jeg – ligesom du – haft svært ved at forsvare, at jeg skulle genlæse bøger, for der er jo så mange nye, jeg også vil læse! Jeg har dog planer om at genlæse flere af yndlingsbøgerne til næste år, og for at være sikker på, at jeg gør det, bliver det en af mine bogudfordringer ;-)

    Mvh. Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Hvilke bøger planlægger du så at kaste dig over næste år i forhold til genlæsning? Det er heller ikke nogen nem balancegang både at skulle læse nye såvel som gamle bøger.

      1. Piskeriset

        Jeg overvejer at læse nogle Anne McCaffrey-bøger, da jeg gerne vil læse flere af hendes bøger i drageserien, og så kan det også være, jeg skal genlæse noget Lovecraft :-)

  3. Michella Tora

    Jeg elsker at genlæse bøger, det er min grund nummer et til at retfærdiggøre et køb af bøger. Dog har jeg lidt samme problem ift. min ulæste bogstak. Man burde … Men bøger er jo til for at underholde og glæde, og det gør de bøger man har lyst til at genlæse!

    1. Anne Nikoline

      Hvor er det dejligt at høre! Jeg holder nu også meget af det, selvom stakken af ulæste bøger ikke bliver mindre af den grund. Jeg synes du beskriver det så godt.

  4. signefejrskov

    Jeg genlæser stort set kun bøger når jeg er på besøg hos mine forældre. Mest af alt fordi jeg ikke altid gider at slæbe nye bøger med hjem.
    Min genlæsningsliste må vente til jeg har læst lidt flere af de nye bøger jeg har købt.
    Men når stakken er næsten i bund, så skal jeg helt klart have læst Ink-serien igen.

    1. Anne Nikoline

      Ink-serien er også noget af det bedste, og det er en skøn gulerod at have til, når du har læst de bøger, som du endnu ikke er kommet igennem.

  5. Rikke

    Jeg genlæser. Altid, hele tiden. Og det er så fint.

    Så sød en idé med en efterårs-læseliste. Det må jeg også få udarbejdet snart.

    1. Anne Nikoline

      Sådan skal det lyde! Jeg holder også selv meget af det. Det er, som Oscar Wilde sagde “If one cannot enjoy reading a book over and over again, there is no use in reading it at all.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s