“The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making” (Fairyland #1) af Catherynne M. Valente


“The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making” af Catherynne M. Valente fra forlaget Feiwel & Friends, udgivet i 2011 (org. udgivet i 2011).

Tolvårige September lader sig en dag bære bort af Den Grønne Vind og hans leopard, som tager hende til Fairyland. Landet, der ellers burde være gennemsyret af lykke, lader sig kue af dens tyranniserende herskerinde, kaldet Marquess, og det står da hurtigt klart for September, at hende tilstedeværelse i Fairyland ikke er tilfældig. Sammen med et væld af skæve størrelser mærker hun livet på godt og ondt i omgivelserne fra et eventyrligt land med eventyrlige skikkelser. Men forsøget på at bringe smilet tilbage i Fairyland, bliver mere omfattende end hun kunne have forstillet sig.

Med sin enormt lange titel, spinder Catherynne M. Valente et spin af velkendte eventyrtræk og klassiske fortællinger i stil med “Alice in Wonderland” og Narnia-fortællingerne, og som sammen skaber et selvstændigt og originalt værk med et tilhørende sprog uden nogen lige. Selvom romanen er forholdsvis kort, så synes den langt mere omfattende på grund af sine velvalgte ordm der både giver et lyrisk og atmosfærisk udtryk i sine vældige beskrivelser. Forfatteren får det til at se legende let ud, selvom der uden tvivl ligger et enormt stykke arbejde bag hver eneste sætning.

“All stories must end so, with the next tale winking out of the corners of the last pages, promising more, promising moonlight and dancing and revels, if only you will come back when spring comes again.”

September er en forunderlig protagonist, der virker genkendelig i form af sine Alice-træk, men som også rummer sin helt egen personlighed på trods af strukturelle ligheder. Allerede fra første side vælter beskrivelser af hende ud og slår kolbøtter hen over siderne, sådan at man som læser hurtigt ender ud med et komplet billede af hendes person, som udgør en passende rollemodel for bogens læsere. September er ikke den eneste, hvis personlighed synes komplet, det samme gælder nemlig for største delen af romanens mange eventyrlige skikkelser, der alle rummer deres helt egne subfortællinger, som påvirker den overordnede fortælling som små brudstykker i en mosaik. Jeg finder det vanskeligt at sætte en finger på noget i fortællingen om September, da den virker så gennemført allerede seriens første bog, men samtidig skaber det også skyhøjde forventninger, der skal kunne overgå en litterære Wyvern, hvis navn afspejler hans viden (A til L), og hvis far var et bibliotek, en flyvende leopard fyldt med hengivenhed, heksesøstre der deler ægtemand og væsner skabt af sæbebobler. Valente fantasi synes at være lige så vidtrækkende som hendes fiktive kreation, og det er beundringsværdigt.

“One ought not to judge her: all children are Heartless. They have not grown a heart yet, which is why they can climb high trees and say shocking things and leap so very high grown-up hearts flutter in terror. Hearts weigh quite a lot. That is why it takes so long to grow one.”

På trods af romanens mange fantasmer, fortæller historien i høj grad også en uundgåelig fortælling om det at blive voksen, og den smerte der følger med, som September får at føle. AF samme grund skal man ikke lade sig narre af bogens barnagtige ydre, da dens mange finurligheder er underholdende, og dens mange fragmenter af virkeligheden er så velbeskrevet, af ingen bør være foruden. Det er en bog, der efterladte smil på min læbe, en tåre i min øjenkrog og et gisp i min mundvige. Det er på mange måder en bog, der frembragte mit indre barn, men som samtidig holdt den voksne mig i hånden, når fortællingen tog til og uvejret bredte sig i Fairyland.

Handlingen er fremadskridende og uden nogen form for unødvendig afvigelse. Handlingen er hele tiden konkret, selvom den synes at bestå af mange sidespor, så bindes alle disse sammen til slut i en famøs sløjfe. Netop dette vidner også om det arbejde, der ligger bag bogen, og som endnu en gang fortæller sin egen historie om forfatterens skrivemæssige egenskaber. På grund af disse og hendes vældige fantasi er “The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making” uden tvivl blevet en af de bedste bøger, som jeg har læst i længere tid, og derfor uden tvivl også en bog, jeg snart vil læse igen, alt imens jeg venter på de følgende fortsættelser.

Reklamer

2 thoughts on ““The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making” (Fairyland #1) af Catherynne M. Valente

  1. Rikke

    Det er virkelig den fineste børnebog i verden; og i min mening er 2’eren endnu bedre end dens forgænger!
    I hvert fald bruger Valente det fineste og mest malende sprog, og historien flyder så fint med alle dens elskelige finurligheder.

    1. Anne Nikoline

      Det har du så sandelig ret i. En ren favorit efter blot få sider. Jeg ser frem til at vi går ind i en ny måned, for da bliver det første jeg gør – at købe forsættelsen. Har du overvejet at læse Valentes “The Orphan’s Tales” bøger?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s