“Matilda” af Roald Dahl


“Matilda” af Roald Dahl fra forlaget Puffin, udgivet i 2007 (org. udgivet i 1988).

Matilda er en spektakulær pige, der med lethed overses i sin familie af sin højtråbende far, sin ligegyldige lillebror og sin fraværende mor, i stedet forvilder hun sig alene ind på biblioteket, hvor hun opdager en helt ny verden af litterære vidundere, som bliver hendes eskapistiske tilgang til den svære hverdag. Sidenhen begynder hun også i skole, og oplever både tyranniserende lærer såvel som empatiske, og på sin helt egen og overnaturlige måde, formår Matilda at skrive sig selv ind i et eventyr for de mindste. Matilda er en henhivende og beundringsværdig protagonist, der sætter en dyd i at være en god rollemodel, uden at hige efter det; hendes glæde for bøger frem for fjernsynet er berigende, og hendes varme følelser for det at lære og gå i skole er sjældne. Det er svært ikke at holde af hendes nysgerrighed for læren og visdom, og selvom hun dårligt nok kan nå de høje hylder på biblioteket, så formår hun altid at kæmpe med de remedier, som hun har, når den højråbende far skælder og smælder.

“So Matilda’s strong young mind continued to grow, nurtured by the voices of all those authors who had sent their books out into the world like ships on the sea. These books gave Matilda a hopeful and comforting message: You are not alone.”

Med sine simple ord, formår forfatteren, Roald Dahl, der er bedst kendt for at skrive romaner for de mindste, at skabe en solid fortælling med et væld af tematikker og teknikker; ved at blande det realistiske med et strøg af det overnaturlige, skaber han en udvidet verden, der vil få både store og små til at spærre øjnene op. Det bliver af samme grund også en bog, jeg med længsel i hjertet ville ønske havde præget min opvækst, fordi den rummer en sødme og vittighed, ingen bør være for uden. Af samme grund er det ikke for sent at læse den, såfremt man som læser er klar over bogens præmis, selvom dens varme uden tvivl ville være større, hvis man er vokset op med den. Selvom Matilda næppe er noget gennemsnitligt barn, er det interessant at se hvordan hendes perspektiv kan opfattes af voksne, hvis verden hun ikke rigtig forstår sig på på trods af sit intellekt. Hun formår at forsimple den verden, som en påmindelse til den voksne læser om at sætte farten ned, at finde de små glæder i hverdagen og frem for alt ikke at undervurdere vigtigheden af viden, imens hun til sine jævnalderende formidler de voksne komplicerede størrelse set fra et atypisk barns perspektiv, samtidig med at hun udlægger råd til hvordan den kan håndteres ved narrestreger og eskapistisk læsning.

“The books transported her into new worlds and introduced her to amazing people who lived exciting lives. She went on olden-day sailing ships with Joseph Conrad. She went to Africa with Ernest Hemingway and to India with Rudyard Kipling. She travelled all over the world while sitting in her little room in an English village.”

Det eneste, der ærgrer mig en smule, er den pludselige overgang fra Matilda begynder at læse, og hvor hele hendes verden kredser om bøgerne, til hun begynder i skole, og bøgerne falder en smule i baggrunden. Naturligvis tillægger sidste nævnte andre væsentlige tematikker at indtage scenen, men bøger synes lidt at blive to separate fortællinger, omend de begge er skønne hver for sig og i forlængelse af hinanden. Det er dog en bagatel og en smagssag, der ikke berør det samlede billede, som Roald Dahl udlægger. Med “Matilda” formår han at komme i enhver krog af det at være barn i en voksen verden, der er domineret af tyranniserende forældre og modbydelige lærer, men på en måde der gør den overskuelig, samtidig med at den fortæller, hvordan disse parameter kan håndteres. Samlet set skaber det en god bog af smil og varme.

Reklamer

6 thoughts on ““Matilda” af Roald Dahl

  1. signefejrskov

    Gud hvor lyder Mathilda en smugle som mig, da jeg var barn. Jeg ville også hellere læse bøger end se tv. Mit favoritsted var (og er stadig) biblioteket.

    1. Anne Nikoline

      I så fald kan jeg kun forestille mig, at bogen vil falde i sin smag – filmen er også sød!

  2. Nadia

    Sikke en fin anmeldelse. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at læse Matilda endnu, men filmatiseringen af bogen er blandt mine yndlingsfilm. Var ikke så gammel da jeg så den første gang og kunne virkelig identificere mig med Matilda og hendes tilværelse.
    Har set filmen utallige gange siden, og jeg må nok snart se at få læst bogen også.

    1. Anne Nikoline

      Hvis det er tilfældet, så vil jeg tro, at bogen også vil falde i din smag, eftersom at filmen følger bogen rigtig flot.

  3. venterpaavinblog

    Mathilda er også et kært eje, på min bogreol – synes den er så skøn, eventyrlig og sød. Og filmen er faktisk lige i øjet, selvom de to ting jo ikke nødvendigvis følges ad.

    – Anne

    1. Anne Nikoline

      Den er alt, hvad du beskriver den som. Filmen holder jeg også meget af, den formår at fange dens sødme og skørhed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s