Goodreads problematikken


Det er en balancegang, der er begyndt at hælde, sådan at både Goodreads og dets brugere begynder at vakle. Der har længe udspillet sig en række dramaer mellem utilfredse forfattere, som sender store ord efter deres læsere, der ikke har været tilfreds med en pågældende bog af forfatteren. Fra at være en næsten usynlig kamp af enkeltstående tilfælde, udvikler det sig til en revolution mellem Goodreads, forfattere og læsere, hvor førstenævnte censorer negative anmeldelser, hvor forfatteres egoer kommer på tværs deres læseres holdninger, og læsere føler deres ytringsfrihed frataget. Da jeg i 2009 oprettede mig på Goodreads, var det grundet min glæde for bøger og læsning, men også for at fortælle andre om mine oplevelser med de læste bøger. Når jeg vælger en bog, har jeg en tendens til at læse de negative anmeldelser frem for de positive, fordi min erfaring er, at en del bøger synes at drukne i skamrosende udlægninger, som bogen slet ikke kan leve op til, af samme grund skræmmer det mig, at Goodreads nu censorer negative anmeldelser, fordi de “ikke lever op til kravene”, et opslag der end ikke blev sendt ud på mail, men som i stedet var et opslag i en gruppe, som man skal være medlem af, for at se, hvilket end ikke gør annonceringen officiel. Hvis en kategori hedder “will-not-read-again” er det så stødende over for fatteren, eller hvis man oprigtigt mener, at en forfatter er naiv på grund af sin bogs præmis, og det har indflydelse på læsning af bogen? Jeg er i tvivl om hvor grænsen går.

Efter at Amazon har fået andel i Goodreads, synes siden nu at fokusere mere på dens forfatterbrugere snarer end det, som siden startede ud med at omhandle. Store ord som “author behavior” og bombastiske egoer kommer i vejen for det, vi alle sammen tilmeldte os for. Bøgerne. Goodreads bestræber sig nu på at nå ud til flere forfattere, og det stiller adskillige brugere i en vanskelig situation, som kan læses om her. Jeg har endnu ikke fået fjernet anmeldelser, men på grund af min ofte kritiske læsning, er det et spørgsmål om tid, og selvom den nye politik har væsentlige pointer, så finder jeg det alligevel forkasteligt, at opperatørerne bag internetsiden vil gribe sådan ind, fordi det bliver en vurderingssag, som vil fører til træk, der kan få brugerne til at trække stikket ud. Selv holder jeg af Goodreads, men ikke for enhver pris.

Hvad mener I?

28 thoughts on “Goodreads problematikken

  1. Jeg synes ærligt talt at det er noget fis. Jeg kan godt se Goodreads intentioner med de nye tiltag, men er det virkelig nødvendigt?

    Forfatterne må være vant til at blive omtalt både negativt og positivt i medierne. Foruden at anmeldes til diverse aviser og magasiner har mange af dem yderligere en Twitter, Facebook eller lignende, og jeg tænker umiddelbart at det er gennem disse sociale medier den virkelig nedhøvling sker?

    For mig virker det “frihedsberøvende” (i mangel på bedre ord) at jeg ikke må sige sin uforbeholdne mening.

    Der er områder hvor en forfatters opførsel kan have indflydelse for om jeg vil læse personens bøger – og jeg går ikke ud fra at det kun er negativ omtale af forfatternes gøremål der skal forbydes (i så fald holder reglen jo ikke).

    Så mange tanker, så lidt hjernekapacitet. Jeg synes bare det er fjollet at forfatterne ikke kan se væk fra dem der skriver at forfatteren er et røvhul. Det er personligt, men er der virkelig nogen andre der tager den slags reviews alvorligt? Suk.

    1. Det er også min tanke, at når en forfatter vælger at lade sig udgive og dermed blive en offentlig person, så vil der altid følge nogle holdninger med som ikke altid er lige solbeskinnet. Jg læste en anmeldelse af en fyr, som har prøvet at følge det til dørs, som Goodreads nu proklamere, hvor han gav “Mein Kampf” fem stjerner og skamroste Hitlers måde at skrive biografier på, og han afsluttende spurgte “is that what you want, Goodreads?”

  2. Altså, jeg har læst lidt om det et par steder, og er ærligt talt lidt forvirret. Hvad er det, Goodreads siger – at det ikke længere er tilladt, ikke at kunne lide en bog? At Goodreads bliver et sted, hvor man kun må sige noget, hvis det er positivt? Hvis det er tilfældet virker det jo fuldstændig fjollet. Forfattere skriver bøger, og må forvente, at der er nogle, der ikke kan lide dem – that’s life. Og hvis ikke vi må dele vores oplevelser med bøgerne, hvad skal vi så bruge Goodreads til?

    1. Det er også svært at finde hoved og hale i debatten, og det er heller ikke helt lykkedes mig endnu. Man må gerne skrive dårlige anmeldelser, men samtidig må man ikke tale grimt om fatteren eller hans/hendes tilgang til bogen. Jeg tænker, at der netop er en grund til at et læsebegreb som biografisme findes, fordi det kan være nødvendigt at indlæse forfatteren i hans/hendes værk. Der er en kvinde, der har skrevet en bog, der genfortæller historien om Harry Potter på så nøjagtig en måde, at det nærmest ligner, at forfatteren har udskiftet navnene med egne. Hvis ikke man har ret til at inddrage forfatteren (for slet ikke at tale om forlaget) i sin anmeldelse af den bog (som jeg har glemt hvad hedder) så er jeg ikke sikker på, at man kunne få en hel anmeldelse.

  3. Jeg kendte slet ikke til den problematik på Goodreads, men det ærgrer mig at høre, at den overhovedet findes. Øv.

    Hvis stedet bliver et, hvor ingen negative anmeldelser – uanset hvor velbegrundede de end er – har lov til at være, hvad er så meningen med deres ratingsystem med stjerner?

    For i bund og grund er det vel bedre, at læserne argumenterer for en dårlig rating frem for bare at give den (jeg er dog selv en af dem, der gør det, men jeg har længe overvejet også at implementere mine anmeldelser på Goodreads).

    1. Det er også en rigtig kedelige nyhed. Jeg tror gerne, at man må skrive negative anmeldelser, men jeg tror, at man skal være påpasselig med hvordan man skriver dem. Eksempelvis må du ikke inddrage forfatteren i en negativ forbindelse, hvilket til tider kan blive nødvendig. (læs mit eksempel til Gitte længere oppe)

      Jeg tænker også, at hvis en anmelder skriver at en forfatter er en nar eller lignende uden at argumentere for hvorfor, så siger det vel mere om anmelderen end om forfatteren, og derfor bør man ikke tage den pågældende anmeldelse højtidelig. Jeg tror, at vi alle kan blive enige om at Hitler var en kæmpenar på baggrund af anden verdenskrig, og det vil da uden tvivl også påvirke læsning af “Mein Kampf”.

  4. Jeg vidste heller ikke at der er sket sådan noget på Goodreads, og synes det er enormt ærgerligt hvis ‘negative’ anmeldelser af en bog bliver fjernet. Jeg synes netop at Goodreads er godt at bruge fordi den favner bredt og giver mulighed for at fortælle om både gode og dårlige erfaringer/oplevelser med bestemte bøger. Goodreads er et sted jeg får inspiration til nye bøger, men det er også et sted hvor jeg bruger rating og anmeldelser til at vurdere om det er en bog jeg rent faktisk vil læse. Det kan godt gå hen og blive svært hvis der aldrig er noget der må sige noget negativt.

    1. Jeg tror gerne, at man må skrive negative anmeldelser, men jeg tror, at man skal være påpasselig med hvordan man skriver dem. De må ikke støde forfatteren på nogen måde, og det er jo en umulig balancegang.

  5. Jeg havde slet ikke hørt om problematikken, men hvis Goodreads skal til at være et sted, hvor det kun er det positive, man kan læse, så ved jeg ærlig talt ikke, om jeg vil benytte det.

    En bog kan være god, den kan være dårlig, og så kan den være begge dele. Folk har vidt forskellige meninger om, hvad en god bog er, så alle skal da have lov til at ytre deres meninger.

    Jeg synes i hvert fald også selv, jeg ofte får mere ud af at læse de kritiske anmeldelser. Jeg synes nemlig oftest, det er dem, som jeg kan få mest inspiration ud af. Jeg synes, det er lettere at bedømme, om jeg vil læse en bog, hvis jeg kan læse, hvad andre ikke har kunnet lide ved den. Så kan jeg lettere se, om det måske er nogle ting, som ikke vil irriterer mig på samme måde.

    Desuden synes jeg, man som forfatter skal kunne tåle kritik. Man skal jo virkelig være god (og MEGET heldig), hvis alle kan lide ens bog.

    1. Jeg tror ikke, at Goodreads kun bliver et sted for positive anmeldelser, jeg tror bare, at man skal være påpasselig med måden hvorpå man skriver sine negative anmeldelser, da det udelukket skal handle om bogen og på ingen måde personen bag den.

      Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der finder en vis sandhed i de negative anmeldelser. Det er klart, at hvis en anmelder bare skriver, at det er en dårlig bog, og at forfatteren er en skid, så tager man den ikke seriøs, men anmeldelser, som både er negative og velargumenteret er da værd at beskue.

      Du har så ret i, at en forfatter må kunne tåle mosten. Når man vælger at lade sig udgive, bliver man en offentlig person, og derfor vil der altid være skæve holdninger til personen eller hans/hendes værker, og det er en del af det at være en offentlig person.

  6. Jeg er meget blandet omkring hele det her problem med Goodreads.

    Det er i orden, at de sætter strammere regler for deres brugere – vi betaler ikke noget for at bruge deres side, så derfor kan vi altid smutte, hvis vi ikke kan lide de nye regler – men den måde reglerne skal holdes er bare ikke i orden. Den her whistleblower-ordning, der er kommet derinde, hvor man kan stikke hinanden, hvis man ser noget, der ikke falder i ens smag, den forstår jeg slet ikke!

    Jeg forstår godt, at Goodreads gerne vil have løst de problemer, der er kommet på siden; jeg synes bare, det er en forkert måde, de gør det på. Jeg synes selv, at der er kommet en meget hård tone derinde i løbet af det sidste år, hvor det nærmest kun går ud på at række ned på forfattere, og skrive så hårde og nedgørende anmeldelser som muligt. Det giver åbenbart flere følgere.

    Der er dog også nogle forfattere, der skal tage sig gevaldigt sammen! Det er simpelthen så pinligt at se, når forfattere jager brugere, fordi de har givet deres bog en dårlig anmeldelse. Hvis man ikke kan tåle at få kritik (ordentlig kritik og ikke de her hånlige og nedgørende ”anmeldelser”), så skal man ikke være på Goodreads!

    Nu nævner du selv, at du er bange for at få slettet nogle af dine anmeldelser, men efter min mening, er du overhoved ikke en af dem, der har noget at frygte. Dine anmeldelser er kritiske på den gode måde. Du stiller spørgsmål til tingene, og du forholder dig meget professionelt til de bøger, du læser. Der er bare så mange andre brugere derinde, der ikke skriver anmeldelser på den måde, men som derimod kun skriver nedgørende og upassende ting omkring de bøger, de ikke kan lide. Hvis man vil kalde sig selv seriøs anmelder, så skal man altså over “It’s the worst crap I’ve ever read, I wish this author could just die so the world would be a better place”-niveau, som jeg ser alt for ofte derinde.

    1. Du må virkelig undskylde, at kommentaren blev så lang! Det havde jeg ikke regnet med, da jeg begyndte at skrive :)

      1. Det skal du ikke tænke på, Sasha, jeg elsker en god debat uanset dens længde. :)

        Jeg har det ambivalent ligesom du. Jeg mener dog i første omgang at side er til læserne snarer end forfatterne, og det er tydeligvis forfatterne (nogle af dem), som har et problem. Som du siger er det gevaldigt pinligt, når en forfatter kaster voldsomme ord efter læserne, det er både patetisk og barnagtigt, og jeg forstår virkelig ikke, at forfatteren ikke tænker, at den opførelse vil blive debatteret, sådan at andre ikke har lyst til at læse hans eller hendes værk.

        Jeg er glad for, at du ser mine anmeldelser for velargumenteret. Det er også det, som jeg stræber efter. Jeg forstår godt, at ingen bryder sig om at læse “his author could just die so the world would be a better place”, for nu at bruge dit eksempel, men i virkeligheden siger det jo langt mere om den læser, som har brugt disse ord end den forfatter, som de omhandler. Det er i hvert fald bare min holdning omkring det, og jeg tager ikke sådanne anmeldelser seriøse. Det er desværre også en tendens, som er opstået, også med kategorier som “burn-this-book” og det er måske lige voldsomt nok, omvendt set begrænser Goodreads jo også den enkelte bruger til at udtrykke sig. Det er virkelig en svær balancegang, synes jeg.

    2. Sasha, jeg er ret enig i din kommentar. Det er deres side, og de kan gøre, som de vil med den. Umiddelbart er jeg positivt stemt mht. at de forsøger at rydde op og dæmpe den hårde tone (som jeg dog indtil videre ikke er stødt på derinde), for det er altså almen praksis de fleste steder, hvor der er åbne fora m.m. Jeg er dog ikke så vild med whistleblower-ideen.

      Mvh. Den lille Bogblog

      1. Naturligvis kan de gøre, hvad de vil, men hvad end de beslutter sig for at gøre, bør de informere brugerne om, og det har de ikke gjort. Selvfølgelig er det ikke okay at skrive, at en forfatter skal dø, blot fordi man havde en dårlig oplevelse med vedkommendes bog, men derfor vil jeg stadig mene, at man er berettiget til at inddrage forfatteren i anmeldelsen, såfremt det negative har relation til vedkommende. “Mein Kampf” er et godt eksempel.

  7. Jeg er så irriteret og frustreret over den udvikling, tingene har taget. Og hvis jeg skal være helt ærlig, er det Amazon, jeg giver skylden. De har købt Goodreads og gjort det så kommercielt – bøger må ikke tales nedsættende om, for ellers sælger de ikke, altimens forfattere skal passes og plejes i lyset af evt. samarbejder.

    Det er en skam. Goodreads er et medie, der er markedsført på ærlighed, brugervenlighed og forskellige meninger. Hvor ville det dog være sørgeligt, at se det forsvinde.

    1. Hånden på hjertet, så tror jeg også, at udvikling har taget den drejning, som den har, efter at Amazon fik andel i siden. Jeg ville hade at skulle forlade siden, men jeg vil ikke være en del af et medie, der pludselig foretrækker censur frem for ærlighed, forfatters egoer frem for ærlige meninger. Det knuser mit hjerte at se tingene udfolde sig sådan…

  8. Med mine dårlige anmeldelser og mit sprogbrug deri, så er det vist mere et spørgsmål om tid før jeg får censureret noget..
    Får man besked, hvis goodreads vælger, at slette en af ens anmeldelser? eller forsvinder den bare for jordens overflade ligeså stille? :s

    1. Så vidt jeg har forstået, jeg er dog ikke sikker, så modtager man en mail, hvis en anmeldelse er stødende eller lignende. Om de forsvinder for både dig og andre ved jeg ikke, eller om de bare bliver usynlige for andre læsere.

  9. Middelbart så synes jeg ikke det hænger sammen, at man skal anmelde bøgerne, men ikke må sige sin ærlige mening? Så synes jeg det var bedre at fjerne muligheden for at skrive helt.
    Men amazon har altid kun haft øje for salg. Der var også engang hvor de ville gå sammen med appel og sætte ebøger op i pris også. Det blev heldigvis ikke til noget. Jeg håber det her går i sig selv igen også.
    Det er da træls at være forfatter og få kritik, men det er jo ikke alle der kan lide ens bog. Sådan vil det altid være.

    1. Jeg forstår så udmærket hvad du mener, Karin. Jeg tænker netop, at sådan noget som biografisme netop bliver udelukket nu, og det kan jo en gang i mellem være bedst at læse med sådanne briller på.

  10. For mig at se er det en storm i et glas vand. Selvfølgelig skriver man ikke, at en forfatter skal dø e.l. så man er fri for mere fra vedkommende. Det er almindelig god opdragelse, men nød til at skrives i reglerne. Til gengæld bryder jeg mig ikke om, at de ikke har offentliggjort de nye regler, samt prøver at dæmpe det ned ved at slette debattråde om emnet – det er at overskride den usynlige linie.

    1. Det er klart, at det ikke er okay at skrive, at nogen skal dø eller lignende, og det forstår jeg godt, at folk anmelder, jeg har bare svært ved at se deres grænse. De skriver nu, at man gerne må inddrage forfatteren, fordi det kan være nødvendig i forhold til at anmelde en bog, men hvor går grænsen så? Hvis man oplever at en forfatter generelt ikke skriver særlig godt, er det så ikke okay at have den holdning? Det mener jeg i hvert fald, og jeg mener også, at man har ret til at ytre det uden det ekstreme som at råbe op om heksebrændinger eller lignende.

      Har de slettet debattråden? Jeg har nemlig stadig adgang til den, hvor der er mest aktivitet i (den samme som jeg har linket til i indlægget). Goodreads har netop uploaded et billede, hvor de hyggelæser i fællesskab, og det er hundredvis af brugere frustreret over, eftersom at vi er mange, der sidder og venter på svar i den rasende debat.

      1. Debatter i forskellige grupper bliver slettet. Ikke den de selv har oprettet.

      2. Ih guder, hvor er det tarveligt af dem, især når de undlader at udsende noget officielt eller besvare de mest væsentlige af de mange beskeder, som de har modtaget i deres egen tråd.

  11. Det lyder godt nok ikke helt optimalt! Men når det er sagt, så er jeg bare glad for din post. Selvom jeg af hele min omgangskreds karakteriseres som super bog-nørd, så har jeg aldrig hørt om Goodreads før! Så nu vil jeg et øjeblik glemme deres knap så hensigtsmæssige indlæg, og så kaste mig med hovedet først ind i en ny virtuel verden for andre som mig – tusind tak :-)

    1. Det glæder mig, at jeg kunne være en del af din opdagelse af Goodreads. Selvom deres politik lige nu er et omfattende problem, så kan der ikke herske tvivl om, at det er en skøn side. Jeg håber ikke, at du kommer i unåde med deres politik. Og selv tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.