“Swann’s Way” (In Search of Lost Time #1) af Marcel Proust


“Swann’s Way” af Marcel Proust, fra forlaget Vintage, udgivet i 1966 (org. udgivet i 1913).

“Swann’s Way” væver to beslægtede historier sammen fyldt med minder om fortællerens minder om franske by Combray, der i hans hukommelse fremmaner et væld af skyggebilleder. Romanens første del fortæller historien om Marcel, en yngre version af fortælleren selv, der finder søvnen frygtsom. Hver aften længes han efter sin mors godnatkys, men finder dem også fatale, da de går forud for søvnen. En nat, da Charles Swann, en ven af familien er på besøg, forhindres hans mor i at kysse ham godnat. Mange år senere forelsker Marcel sig i den unge Gilberte Swann, datter af den selv sammen mand, der en aften forhindre hans mor i at kysse ham godnat.

Romanens anden del fortæller historien om Charles Swann og Odettes kærlighedsaffære. Odette har et skrækkeligt ry, men hende skønhed overstråler det i Swanns øjne, og han forelsker sig hovedkluns i hende. Deres forhold vakler på grund af manglende gensigdighed og et væld af intriger, om hvordan kærlighed gør blind, sådan som den unge Marcel også erfare, og det kæder de to fortællinger sammen.

“But sometimes illumination comes to our rescue at the very moment when all seems lost; we have knocked at every door and they open on nothing until, at last, we stumble unconsciously against the only one through which we can enter the kingdom we have sought in vain a hundred years – and it opens.”

Med undertitlen “In Search of Lost Time” er denne roman rig på farvestrålende billeder vævet af den menneskelige hukommelse, der farvelægger ethvert minde nænsomt. Det resultere i en lang række klare billeder af den mest sarte eksistens. Hukommelsen er en subtil størrelse, og det er ikke nogen nem opgave at læse femhundred siders sanseindtryk. Marcel Proust er derfor ikke en forfatter, hvis værker læses fra ende til anden; det er et længere og kompliceret projekt, der bestemt af tiden og besværet værd. At læse “Swann’s Way” af Marcel Proust fra ende til anden er en umulig opgave; det er en roman der ikke bare skal læses men opleves. Den trækker vejret igennem læserens evne til at forestille sig ting, så det danse ballet på nethinden med alle sine sanseindtryk.

Historien om Marcels opvækst samt historien om Swann og Odettes kærligheshistorie er sværd at vurdere som enkeltstående værk, eftersom at “Swann’s Way” er en brik i et større puslespil som bogens undertitel netop antyder det. Bogen er således en del af en længere krønike om tid og minder, to begreber der ikke med lader sig indfange nemt. Alene det, at fortælleren fortæller sin egen historie, dernæst en anden, der fandt sted længe før han selv var født, for sidenhen at reflektere over den vidner om værkets kompleksitet og sværhedsgrad. Kapitlerne er endeløse lange, selvom de kun er fragmenter af fortællerens egne tanker og spekulationer.

“Love is a striking example of how little reality means to us.”

At se Proust formå at komponere et litterært værk af sådan en længde med samme opbygning som en perlekæde af tanker er mageløst og beundringsværdigt, selvom den lange prosa, som han mestre, til tider kan være trættende og uoverskuelig, da en sætning sagtens kan fylde en halv side. Det er derfor ikke en bog, der egner sig som det godnatkys, fortælleren selv længtes sådan efter. Alligevel formår forfatteren at indfange scenarier, der er virkelig vanskelige at udtrykke med ord, sådan som han indleder romanen med ved detaljeret at beskrive hvordan søvnen indtræder, der på magiskvis fortælles som om det at falde i søvn er et eventyr i sig selv. At søge med Proust efter tabte tider, er en rejse fyldt med ambivalens og vanskeligheder, men også en rejse jeg for alt i verden ikke ville ikke gå glip af, da den er så rig på beskrivelser. Det tog mig dog en evighed at komme rigtigt ind i historien, og i det hele taget at forstå handlingens komplekse opbygning, men da jeg gjorde det slugte den mig fuldstændigt, og jeg mistede mig selv gang på gang på gang…

Reklamer

4 thoughts on ““Swann’s Way” (In Search of Lost Time #1) af Marcel Proust

  1. Gitte

    Den lyder rigtig interessant – har heller aldrig læst Proust, men det kunne da være, man skulle prøve.
    Og så er den da i øvrigt virkelig smuk!

    1. Anne Nikoline

      Vintage har simpelthen sådan nogle fine paperback. Proust er et must, hvis man har interesse i klassisk litteratur – det har jeg i hvert fald ladet mig fortælle fra mit studie i litteraturvidenskab. :) Han er en mundfuld, men en skøn mundfuld.

  2. Camilla

    Wow! Først og fremmest er jeg frygtelig imponeret af, at du virkelig har begivet dig ud på Prousts spor efter den tabte tid ;)
    Det er ikke noget man letsindigt “udsætter” sig selv for – jeg har det stadig til gode. Ærligt talt er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer dertil, men hvis du bliver ved med at skrive så fine anmeldelser af de næste bøger, så kan det sagtens være, at det bliver taget til revurdering :)

    1. Anne Nikoline

      Hvor er det sødt at sig at sige – tak! Jeg kan ikke love, at de næste anmeldelser af bøgerne i serien bliver lige så godt, men læse dem skal jeg helt sikkert. Jeg tager mig dog en lille pause fra den kære Proust, da han tager sin tid at komme ind i, såvel som også komme ud af igen. Han formår at blive ved med at rumstere i ens tanker længe efter at bogen er lukket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s