“The Library Book” af Alan Bennett m.fl.


“The Library Book” af Alan Bennett m.fl., fra forlaget Profile Books, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2012).

“The Library Book” er en hyldest til de offentlige biblioteker, et vidnesbyrd om vigtigheden ved at bevare lånerkortets blotte eksistens, og fintfølende fortællinger om, hvordan et enkelt besøg ind i bibliotekets mægtige gemakker kan ændre et liv. Således beretter adskillige forfattere om i form af bittesmå essays, hvilken indflydelse bibliotekerne har haft på deres liv og senere karriere.

Jeg husker bedst biblioteket som en kæmpemæssig balsal af dansende reoler, klædt i et væld af ordbeklædte papirskjoler, der gjorde at jeg sjældent gik derfra tomhændet; reolernes uendelige muligheder var overvældende og skræmmende, fordi jeg aldrig ville have tid nok til at læse dem fra ende til anden, men samtidig så skelsættende i måden hvorpå de efterlod mig litterære milepæle, der sidenhen har præget mig til den, jeg er i dag. Biblioteker blev i mange år mit tilflugtssted bogstavelig såvel som i overført betydning; her kunne jeg altid pynte gråvejrsdage med eventyrselementer.

“Great writers, I discovered, were not to be bowed down before and worshipped, but embraced and befriended. Their names resounded through history not because they had massive brows and thought deep incomprehensible thoughts, but because they opened windows in the mind, they put their arms round you and showed you things you always knew but never dared to believe. Even if their names were terrifyingly foreign and intellectual sounding, Dostoevsky, Baudelaire or Cavafy, they turned out to be charming and wonderful and quite unalarming after all” Stephen Fry.

Biblioteket tillod mig at genlæse Harry Potter-bøgerne lige så mange gange, som mine arme kunne magte at bærer de tunge bøger hjem, og jeg lånte gerne flere end jeg kunne nå at læse. Det lille lånerkort blev en essentiel nøgle til et væld af døre med berigende indhold, portaler til fjerne verdenskroge, som stadig tillod mig fysisk at forblive, hvor jeg var, men som lod mit sind rejse vidt og bredt. Det medførte tragiske togture med Anna Karenina, et væld af ture til Mordor med broderskabet, og sejlture ned af floden med Huck og Jim; historier jeg på ingen måde ønsker at have været foruden.

“The Library Book” åbnede også mine øjne for hidtil ukendte forfatterskaber, som jeg alligevel fik stor indsigt i. Stephen Fry formåede at ramme mig i hjertekulen med sit essay ved navn “Have You Ever Heard of Oscar Wilde?” der fortæller om en ensom læser finder trøst i en fiktionel verden. Fry opdagede Oscar Wilde ved et tilfælde, men det førte sidenhen til en besættelse, men også en fortrøstningsfuld åbenbaring om, han ikke var et isoleret tilfælde hvad andgår hans seksualitet. Det er en meget privat beretning, som Fry så fint fortæller med sine livlige og beherskede formuleringer, der bestemt har givet mig lyst til at udforske hans forfatterskab nøje.

“Libraries aren’t supermarkets; they’re places of cultural importance, where magic happens and where dreams begin. Or at least they should be” Ann Cleeves.

Formålet med “The Library Book” er naturligvis at påvise bibliotekets uundværlighed i nutidens samfund. Nogen essays er bedre end andre, men der er uden tvivl en smagssag. Fælles for dem er deres kærlighed til bibliotekerne, lånerkortene og bibliotekarerne; en lang række kendte forfatter pointere med private historier, hvordan deres karriere ikke været aktuel, hvis ikke de havde været for en tilfældig tur på biblioteket, som i “This Place Will Lend You Books For Free” af James Brown, hvor han netop fortæller, hvordan bibliotekernes fremmanede utallige bøger ganske gratis, og hvordan det blev skelsættende i udviklingen af sit eget forfatterskab.

Debatten i “The Future of the Library” af Seth Godin om bibliotekets futuristiske eksistens i en ellers modernistisk verden påviser, at emnet hverken er af politisk eller samfundsmæssig betydning, det handler snarer om mennesker, og bibliotekerne er af den grund værd at bevare og værne om. Det er som Peter Collins så fint udtrykker det: “When I was working in the school library, I’d sometimes put a book in a kid’s hands and I’d feel excited for them, because I knew that it might be the book that changed their life. And once in a while, you’d see that happen, you’d see a kind of light come on behind their eyes. Even if it’s something like 0.4 percent of the population that ever happens to, it’s got to be worth it, hasn’t it?” Og han har så evigt ret.

4 thoughts on ““The Library Book” af Alan Bennett m.fl.

  1. Det kunne være jeg skulle få læst den her bog nu, hvor jeg selv er ved at uddanne mig til at blive bibliotekar :)

    1. Hej Anne! Uanset om du er ved at uddanne dig til bibliotekar eller ikke, kan jeg varmt anbefale bogen til enhver, der holder bare den mindste smule af læsning og biblioteker. Den er naturligvis oplagt, da jeg går ud fra at du selv har en forkærlighed til biblioteker grundet din uddannelse. Det lyder i øvrigt virkelig spændende!

  2. Det er virkelig sådan en sød bog; og Stephen Frys essay ramte mig også lige i hjertet, og inspirerede mig til at finde mere af hans skrivestof. Den mand kan virkelig skrive.

    1. Jeg er helt enig med dig i begge dele: bogen er sød og Stephen Fry er dygtig til at skrive. Han har dog skrevet så meget, at jeg helt at svært ved at vælge, hvilken af hans bøger, som jeg først skal give mig i kast med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.