Anne fra Grønnebakken (Anne fra Grønnebakken #1) af L.M. Montgomery


Anne fra Grønnebakken af L.M. Montgomery, fra forlaget Høst & Søn i 1994 (org. udgivet i 1908).

Da elleve-årige forældreløse Anne Shirley ankommer til Grønnebakken med ingenting foruden hvad hun står og går i, sin vadsæk og sin massive fantasi, ved hun, at hun har fundet sit hjem. Familien fra Grønnebakken ønskede sig inderligt at adoptere, men det de ønskede sig var en dreng. Med sit røde hår og fregnede ansigt, finder Anne langsomt vej ind i deres hjerter med sin veltalte evner, og det samme har gjort sig gældende for generationer af unge læsere, der ligesom Anne selv er blevet betaget af Avonlea, der med sine farverige figurer og ømme eskapader, forbliver i vores erindringer.

Anne fra Grønnebakken af L.M. Montgomery er en hjertevarm fortælling om en finurlige lille pige med store drømme og håb, der således afspejler et utal af lignende størrelse igennem tiderne. Anne Shirley er en litterærkarakter, som jeg selv ville ønske, jeg var vokset op med i bogform; hendes evne til at bryde det traditionelle mønster i historien er beundringsværdigt, og hun kaster om sig med smil hvorend hun går hen. Hun taler i lange sætninger og mange ord, hvor hendes egnen ihærdighed ofte løber af med hende, og alligevel er hun en passende inspiration for unge læsere.

“My life is a perfect graveyard of buried hopes.”

Historiens stil kan bedst sammenlignes med “Det Lille Hus På Prærien”, og rummer derfor en sødme ulig nogen anden, en sødme jeg gerne lader mig opsluge af, og alligevel tog det mig en rum tid at hengive mig til Annes historie. Dens begyndelse er snæver, men blot en forhindring, der skal overvindes. Dernæst flyder simple fortællinger om Annes liv i Grønnebakken, hvor hun går i skole, starter en skriveklub for piger, og på det uheldigste forgifter en veninde til et teselskab. Alle sammen søde historier med den samme yndling i centrum, der således bidrager til mange timers smil og grin.

Historiens mest beundringsværdige del er ikke de fine småhistorier om Annes gøren og laden, men om hendes forhold til sine adoptivforældre; Marilla og Matthew Cuthbert forholder sig til Anne på forskelligevis. Matthew favner Anne, som var hun hans egen, og det er på trods af, at han ønskede sig en dreng. Det er et element, jeg savner i børne og ungdomslitteratur den dag i dag, hvor forældrene spiller en mindre og mindre rolle for protaognisterne, og som synes at være den letteste udvej; i stedet viser Montgomery, at familien bør indgå i sådanne genre, og ikke bare som et skyggeelement.

“Look at that sea, girls . all silver and shadow and vision of things not seen. We couldn’t enjoy its loveliness any more if we had millions of dollars and ropes of diamonds.”

Marilla Cuthbert er historiens forhindring, da Anne må kæmpe en smule mere for at nå ind i hendes hjerte. Det er dog forfriskende at se, at en sød historie som denne ikke nødvendigvis behøver at være sukkersød, men i stedet sagtens kan være realistisk. Dette aspekt af historien viser også, at noget at værd at kæmpe for, selvom det kan forekomme vanskeligt, et tema som desværre ses i alt for lidt litteratur som denne. Sproget er livligt ligesom Annes person, og selvom det er komponeret simpelt, forekommer mange af Annes udsagn og tanker at være en kende filosofiske, hvilket gør dem mere komplekse i deres forståelse. “Anne of Green Gables” af L.M. Montgomery er derfor en sød bog med et roligt tempo, der ligger op til smil med sine hjertevarme tematikker, man bestemt ikke skal undervurdere på grund af dens målgruppe.

6 thoughts on “Anne fra Grønnebakken (Anne fra Grønnebakken #1) af L.M. Montgomery

  1. Jeg har aldrig fået læst bøgerne om Anne, men jeg har set tv-serien og forelsket mig i historien, så det er en bog jeg blive nødt til at få læst på et eller andet tidspunkt.

    1. Det kan jeg godt forstå. Jeg har aldrig fået set serien, men jeg forestiller mig, at den er lidt i stil med “Det Lille Hus På Prærien”, som jo er så evigt sød. Bogens største udfordring er nok dens hovedperson, der kan være meget højrystet mellem bogens mange sider, men det er bestemt en bog, som jeg selv ville ønske, at jeg var vokset op med.

  2. Jeg har altid hadet Anne inderligt – mest af alt fordi hun overskyggede min elskede Emily. Men efter mange års mellemrum og tænketid, tror jeg snart jeg vil forsøge at genlæse bøgerne om hende. I hvert fald den første, som du har anmeldt så fint her.

    1. Emily på Månegården er bestemt også kommet på min læse-liste, efter at du anbefalede mig den. Anne er en larmende og ekstatisk person, og Emily lyder mere som en rolig og tilbagelænet type. En jeg nok ville kunne relatere bedre til, end jeg kunne med Anne, da jeg havde hendes alder. Du har i hvert fald talt så hjertevarmt om dem, at jeg bliver nødt til at læse dem.

  3. Jeg har altid elsket, elsket, elsket Anne fra Grønnebakken-bøgerne. Måske især fordi det var den første ‘rigtige’ bog jeg læste :) p.s. elsker filmene/serien lige så højt :)

    1. Det er vel nok en fin historie – at du er vokset op med Anne både i filmform og i bogform. Jeg misunder dig til måne og tilbage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.