“The Mill on the Floss” af George Eliot


“The Mill on the Floss” af George Eliot, fra forlaget Wordswort Classics, udgivet i 2013 (org. udgivet i 1872).

Et inderligt forhold mellem bror og søster i en traditionsbunden engelsk familie udspiller sig på møllen ved Floss. Maggie Tulliver er en skæv karakter, der på grund af sit iltre temperament og sine stærke overbevisninger, altid kommer i unåde. Det resulterer blandt andet i, at hun løber hjemmefra for at drage med signøjerne på eventyr i den overbevisning, at de lever et mere spændende liv. Da hun nærmer voksenalderen, er hendes temerament forsat stort, og bringer hende atter i konflikt med samfundet, familien og sin højtelskede bror, Tom, hvis hengivenhed hun altid søger efter.

Maggie Tullivers liv bevæger sig konstant mellem idyl og kaos, der efterlader hende i et valkende dilemma mellem krav og forventninger om et moralsk ansvar i det traditionelle samfund, og hendes lidenskablige søgen efter selvudfoldelse og frie tøjler. Det vaklende fundament resulterer i en skæbnesvanger tragedie om løsrivelse og tilhørsforhold.

“Those bitter sorrows of childhood! When sorrow is all new and strange, when hope has not yet got wings to fly beyond the days and weeks, and the space from summer to summer seems measureless.”

Det er med lette penselstrøg, at George Eliot maler et væld af smukt komponeret sætninger, der både er konkrete og komplekse, der danner en yndig buket af vilde blomster, som et billede på sin egen protaognist, Maggie Tulliver; hendes feministiske tendenser er både beundringsværdige og beslutsomme, samtidig med at de gang på gang spænder ben for hendes behov for selvudfoldelse. Eliots flygtige beskrivelser af den omgivende natur ved møllen er intet mindre end betagende og befriende, samtidig med at hendes persongalleri er spillevende på trods af, at det er omfattende stort.

Bagsideteksten lover en tragedie med tematikker som søskendekærlighed, men forholdet mellem Maggie og Tom er skrånende, fordi kærligheden ikke er gensidig; Maggie stræber inderligt efter sin brors affektioner, som han med nød og næppe synes at give hende. Han er ældre og bedrevidende, og alligevel er han blind af traditioner og klasseinddelinger, der ikke sidestiller ham på lige fod med sin søster. I stedet er deres forhold præget af hans dominans, hvilket gjorde det vanskeligt for mig at holde af hans overlegenhed. Historien har derfor ikke den optimale virkning på mig, og af samme grund fandt jeg ikke dens afslutning videre rørende.

“’I would rather not be engaged. When people are engaged, they begin to think of being married soon, and I should like everything to go on for a long while just as it is.’”

“The Mill on the Floss” er en spetakulær fortælling hvad andgår dens feministiske træk, der ses ved Maggies to bejlere Philip Wakem og Stephen Guest, der hver tilbyder hende en verden, der i en eller anden forstand vil lægge bånd på hende. Hun forsøger ikke at påtvinge læseren sin egen ideologi, men maler i stedet realistiske billeder af datidens samfund, som på den måde overtaler læseren til at se hendes synspunkt. Med tre mænd i spil, Philip, Stephen og Tom, tunges Maggies liv langsomt, og hun forstår da, at hun ikke kan have et liv med alle tre i spil. Selvom bogens afslutning ikke berørte mig som forventet, er det stadig en sekvens præget af omskiftelige vinde, der skaber et naturligt kaos af begivenheder, følelser og forhåbninger i form af sit pludselige skift i tempoet, som sender læseren ind i tragediens kerne, og efterlader læseren både følelsestom og rundtosset, langsomt druknende i Eliots hav af salte tårer. Det er en velskrevet bog med mange gyldne øjeblikke, der dog trækker historien mod dens egen undergang.

Reklamer

2 thoughts on ““The Mill on the Floss” af George Eliot

    1. Anne Nikoline

      Det kan jeg godt forstå, at du synes, for det er også en god bog. Jeg nød den i hvert fald, selvom der var et par ting, som jeg ikke brød mig om, og jeg er sikker på, at det bare er en smagsag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s