“Stardust” af Neil Gaiman


“Stardust” af Neil Gaiman, fra forlaget Headline Review, udgivet i 2005 (org. udgivet i 1998).

“Stardust” er historien om Tristran Thorns fortryllende fortælling om mødet med en faldne stjerne, men historien starter ikke her. I stedet starter den med hans far Dunstan Thron og mødet med en tilfangetaget fe, som han forelsker sig i, og som resulterer i Tritrans tilblivelse til et karneval på den anden side af Muren. Tristran der senere forelsker sig hovedkluns i Victoria Forester, lover hende en stjerne i bytte for sin kærlighed, noget der i hendes øjne forekommer at være umuligt.

Ikke destomindre begiver Tristran sig ud for at finde den faldne stjerne, noget der viser sig at være langt vanskeligere end han forventede; stjernen er nemlig en ung pige ved navn Yvaine, der har en skarp tunge og en vilje af stål på trods af hendes desorientering efter sit fald. Fast besluttet på at bringe hende til sin udkårende, beriges deres rejse med hekse, der stræber efter evig ungdom, flyvende pirater med en kaptajn ved navn Shakespeare, og de døde sønner af Kongen af Stormhold.

“There was once a young man who wished to gain his Heart’s Desire…”

At læse “Stardust” af Neil Gaiman er som at træde ind mellem siderne i bogen, der udgør en hemmelig men blotlagt passage til et sekundært univers fyldt med vidundere og vovemod; det er her eventyr bliver for voksne, selvom de er holdt i en klassisk stil, og det er her, at læseren vil finde sig selv tilbagevende gang på gang med en uslukkelig tørst efter mere af Neil Gaimans farvefulde formuleringer. Bogen er trovrædig overfor eventyrgenren, som forfatteren alligevel formår at gøre til sin egen; den rummer både fantasifulde væsner, og dumdristige helte, men også en velovervejethed i formhold til komposition og sprog. “Stardust” indledes ikke med den klassiske “der var en gang”, men er perfekt tilpasset til den moderne verdensanskuelse og sin dertilhørende målgruppe, der dog alligevel formår at efterlade en lignende følelse, som barndommens nostalgiske eventyr gjorde det.

“He wondered how it could have taken him so long to realize he cared for her, and he told her so, and she called him an idiot, and he declared that it was the finest thing that ever a man had been called.”

På trods af dette, er det bestemt ikke et eventyr, der egner sig ved sengetid for de små; fordi romanen netop er tiltænkt de voksne læsere, lægges der ikke fingre imellem affektionerne karaktererne imellem på samme måde som en traditionelle eventyr, hvor tingene pakkes ind i glansbilleder. Landsbydrengen den naive Tristran og den faldne stjerne, Yvaine, supplerer hinanden rigtig fint med deres modsatheder, hvilket ofte resulterer i tårertætte øjne, enten på grund af de mange sørgmodige splitsekunder af romanen, eller på grund af den overskyggende humor ved deres rejse.

“Stardust” er et rigtig fint sted at starte med Neil Gaiman, hvis man endnu ikke har stiftet bekendskab med hans mestering af ord, enten fordi hans forfatterskab er overvældende rost, eller fordi hans navn forekommer helt nyt; det er en letsindig bog, der kort og præcist beriger med alskens eventyrelementer som farefulde færde, hæslige hekse, og et væld af magiske trylleformularer og miksture, der købes og sælges på fe-market, og forener således trivialitet med nytænkning, der resulterer i et festfyrværkeri af farvefulde billeder og ord, der bestemt bør udgøre en bestanddel af enhver bogreol.

Reklamer

4 thoughts on ““Stardust” af Neil Gaiman

    1. Anne Nikoline

      Filmen er simpelthen også noget at de sødeste en simpel historie med de bedste eventyrtræk – det bliver ikke meget bedre! Det skulle måske lige være det faktum, at romanen er skrevet for voksne. Den er et hit!

  1. Rikke

    Den er afgjort blandt mine yndlings Gaiman-bøger. Jeg synes, den var helt perfekt.

    Det er virkelig den bog, man selv burde have skrevet.

    1. Anne Nikoline

      Det er forståeligt. Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at det er min alleralleraller-yndlings Gaiman-bog til dato. Jeg venter stadig på at læse “The Ocean at the End of the Lane”.
      Ja, du har så evigt ret – hvem der dog bare havde skrevet den!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s