“The Bell Jar” af Sylvia Plath


“The Bell Jar” af Sylvia Plath, fra forlaget Faber and Faber, udgivet i 1996 (org. udgivet i 1963).

I “The Bell Jar” føler vi følger Esther Greenwood personlige liv, der starter ud med hendes sommejob i New York med Ladies’ Day magasinet som skribent. Det er her i New York, at Esther langsomt går i forfald, og sidenhen kulminerer i et selvmordsforsøg, der sender hende direkte i behandling på et hospitals afdeling for psykiskesyge. Her begynder hendes egentligt rejse mod helbredelse som et brugt bildæk: “lappet, regummierede, og godkendt til vejen”.

Romanen rummer et autobiografisk portræt af forfatteren selv, der også måtte kæmpe med en lang række af psykiske problematikker, til hun i sidste ende ikke kunne holde dem for døren, hvilket resulterede i hendes død. Romanen bliver derfor ikke kun indsigtsfuld i form af det overordnede tema, men også i forlængelse af forfatterens subjektive beskrivelser om det at blive syg. Det er dog ikke et krav kende til forfatteren, for at få et optimalt udbytte er bogen, da Esther Greenwoods synspunkt alene er nok.

“I took a deep breath and listened to the old bray of my heart. I am. I am. I am.”

Esther Greenwood er en person med benene plantet solidt på jorden, på trods af at hendes ambitioner rækker længere end skyerne; hun er både kløgtig og køn i sin optræde, samtidig med at hun balancerer, så mange andre unge, med dertilhørende problematikker. Der er derfor intet særprægede ved hendes person, som er årsagen til, at hun bliver syg, hvilket vidner om, at den bedst stillede også bliver ramt af sygdom.

Sylvia Plaths mageløse sprog efterlader en ærlighed på de så ellers monotome siders udseende, og som langsomt indviger læseren i et sekundær univers midt imellem siderne og den primære handling. Det er et sprog, der slår luften ud af lungerne på læseren, der åndeløst haster igennem siderne for flere af forfatterens præcisøse formuleringer, der alle er så hjerteskærende virkelige, at det grænser sig til det sælsomme.

“I saw myself sitting in the crotch of this fig tree, starving to death, just because I couldn’t make up my mind which of the figs I would choose. I wanted each and every one of them, but choosing one meant losing all the rest, and, as I sat there, unable to decide, the figs began to wrinkle and go black, and, one by one, they plopped to the ground at my feet.”

Det er et vanskeligt emne, som Plath behandler, hvis ikke man har mærket sygdommen på egen krop, men hun formår alligevel at gøre det så graciøst, at selv den mest uvidende kan danne sig et helhedsindtryk af, hvilket kaos romanens hovedperson bevæger sig rundt i. Det vidner derfor om hendes enestående talent som forfatter, hvoraf hendes digterskab tydeligt afspejler sig. “The Bell Jar” af Sylvia Plath er derfor en medrivende roman, hvor dens rolige tempo kun er med til at danne et skræmmende troværdig billede af den proces hovedpersonen gennemgår, for til sidst at tage handlingen med storm. Skrevet åndelæst smukt, forklarer Sylvia Plath igennem Esther, at overkommeligheden af psykiskelidelser aldrig er et faktum, men derimod en evig kamp, der kostede hende selv livet i sidste ende.

Reklamer

2 thoughts on ““The Bell Jar” af Sylvia Plath

  1. Sidsel

    Du har læst mange bøger, som jeg godt kunne tænke mig at læse, bl.a. denne. Så glæder mig rigtig meget til at følge din blog, som helt sikker kan inspirere mig til fremtidige læseoplevelser :)

    1. Anne Nikoline

      Hej Sidsel, det er jeg utroligt glad for, at du gør. “The Bell Jar” er en helt fantastisk bog, omend dens tempo er noget langsomt. Heldigvis er romanen ikke så lang, så den er meget overkommelig og velskrevet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s