“Eugene Onegin” af Alexander Pushkin


“Eugene Onegin” af Alexander Pushkin, fra forlaget Wordsworth Classics, udgivet i 2005 (org. udgivet i 1833).

“Eugen Onegin” der ikke bare er denne versificeret roman, men også navnet på den person, hvis tragiske historie fortælles af en fortæller, der styrer slagets gang, og med lethed kan være Pushkin selv. Eugen Onegin lever en rastløs tilværelse i 1920’ernes Rusland, hvor mødet med den unge Tatyana resulterer i en forræderisk kærlighed, der går fra at være ikke eksisterende til pludselig at være besidderisk.

Tre kvinder bliver således fundament for den kærlighed, som driver handlingen frem. Tatyana, den provinsielle skønhed, hendes søster Olga, og Pushkins iltre muse, der finder de ord, som han så ivrigt søger. Udfaldet af “Eugene Onegin” resulterede i storslåede litterære værker, som Pushkin blev frontfigur for, og som sidenhen fik ham til at leve i skyggerne af blandt andet Leo Tolstoy, Fyodor Dostoevsky og Ivan Turgenev.

“The curtain rosewuth a swoosh. And there, parling, light as air, encircled by nymphs, as thorugh spellbound by the violinist’s bowm stood Istómina. With the tip of one foot on the stagw the other she slowly totated; then a leap, and off she flew, flew like a fluff on a puff of wind.”

Alexander Pushkin skriver blændende smukt; han besidder en signifikant evne til at formidle en meget simpel men foruroligende fortælling om en mand, der afslår en piges kærlighed, hvorefter historien vendes på hovedet, og måden hvorpå han gør det, er ved sine sproglige finesser. Det er derfor ikke så bemærkelsesværdigt, hvorfor han er blevet udråbt som den ukronede konge af russisk litteratur, som han blev stamfar for. I et forsøg på at afvise Tatyana, flirter Eugene katastrofalt med hendes søstser, Olga. Hendes hjerte tilhører imidlertid Lensky, der i et forsøg på at beholde det i sin varetægt og bevare sin omdømme, udfordrer Eugene, til en duel på liv og død på trods af deres nære venskab. Følgerne er skelsættende milepæle i de fiktive personers liv.

“I once used to see th4 mowt charming creatures in my dreams: I preserved their image hidden away in my heart, and afterwards I gave them life in my poetry.”

Historien er melankolsk og bittersød, der bliver hængende i læserens bevidsthed længe, som et fodaftryk i den nyfaldne sne. Det er en berigende beretning, der tillader et smugkig ind i en kompleks forfatters livsanskuelser om en illusionære virkelighed, hvor fører ham fra at være romantisk forfatter til realistisk romanforfatter. Det er en smuk transformation, der kan sammenlignes med en sommerfugls. Alexander Pushkin har alle dage været min foretrukne forfatter, når det gælder russisk litteratur; hans mange raffinerede og forfinede fortællinger er let overkommelige, hvad end de læses i deres originale versform eller i en mere udskrevet komposition. Sidste nævnte formår sågar at bevare Pushkins smukke vendinger, og samtidig indfange digtets spontanitet og humor, der anbefalesværdigt ikke bør forbigås.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s