“The Age of Innocence” af Edith Wharton


“The Age of Innocence” af Edith Wharton, forlaget Wordsworth Classics, udgivet i 1999 (org. i 1920).

I “The Age of Innocence” af Edith Wharton, der foregår i 1870ernes New York, skal Newland Archer giftes. Da vender hans nyligt skilsmisseramte kusine Ellen hjem fra sine rejser rundt i Europa, og deres blikke mødes i et festfyrværkeri af usagte men gensidige følelser. Deres spirende kærlighed og løftebrud forager det det sirlige samfund, der er præget af traditioner, der ikke altid tilgodeser kærligheden.

Dette er en roman om manerer og moraler, der fortælles og beskrives igennem den mandelige og naive hovedperson, Newland Archer, der spankulerer rundt i et ægteskabeligt dilemma mellem pligt og lidenskab. Det er klart, at romanen gør sig bedst, såfremt læseren sympatiserer med dens hovedperson, eftersom at han samt hans beslutninger er dens omdrejningspunkt, hvilket ikke var mit tilfælde, eftersom at Newland ønsker konstant modsiges af hans handlinger. I stedet var jeg dybt fascineret af historiens fiktive miljø, hvor morale sættes højest på dagsorden, og dermed sætter hjertet ud af spil, og i stedet lader fornuften råde. Her er det alt afgørende at holde sig indenfor samfundets rammer og regelsæt hvad andgår etikette og ægteskab, og det er også det, som holder Newland i skak, selvom hans tanker vandre til fjerne verdens kroge af sit kødelige begær efter den mystiske Ellen.

“In reality, they all lived in kind of a hieroglyphic world, where the real thing was never said or done or even thought, but only represented by a set of arbitrary signs.”

Fordi romanen bevæger sig mellem så store områder, kommer den hurtigt til at lægge sig i overfladen af karaktererne på trods af, at den har en subjektiv fortællerstemme. Der er derfor ikke noget tidspunkt, hvor Edith Wharton for alvor dykker ned i de enkelte karakterer og lader dem blomstre, selvom hendes skrivestil til tider både er vittig og underholdende. I stedet forbliver de spire af forskellige og ufuldkomne typer fulde af potentiale. Dette er i høj grad en bog om hvad der sker, når man forsøger både at blæse og have mel i munden og konsekvenserne heraf.

“His whole future seemed suddenly to be unrolled before him; and passing down its endless emptiness he saw the dwindling figure of a man to whom nothing was ever going to happen.”

Reklamer

5 thoughts on ““The Age of Innocence” af Edith Wharton

  1. Rikke

    Jeg er ved at udvikle et lidt ambivalent forhold til Wharton (som måske er en anelse fordomsfuldt, eftersom jeg slet ikke har læst så meget af hende).

    Jeg synes, det er et gennemgående træk i hendes forfatterskab, at man ikke kan sympatisere med hendes karakterer. De virker flade og afstumpede på en eller anden udefinerbar måde.

    1. annenikoline

      Det er præcis hvad jeg mener! Newland i dette tilflde er simpelthen så ambivalent en størrelse, selvom han er bogens hovedperson, lærer man ham aldrig rigtig at kende. Det er svært at sympatisere med en person, der ikke ønsker at gøre sin kone gravid, fordi det ville være forkert, da han begærer en anden kvinde, men alligevel går han i seng med hende. Det er jo forkasteligt.

    1. annenikoline

      Fortæl mig endelig, hvad det er ved den, du holder så meget af. Jeg elsker at dele meninger.

    2. annenikoline

      Hvad er det ved den, som gør, at du er så vild med den? Fortæl endelig! Forresten er jeg helt vild med din blog – så yndig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s