Tom Jones af Henry Fielding


“Tom Jones” af Henry Fielding fra forlaget Wordsworth Classics, udgivet i 1999 (org. udgivet i 1749).

Et hittebarn ved navn Tom Jones bliver fundet på dørtrinnet hos en adelig familie, som adopterer ham og opdrager ham som deres egen. Hvor han kommer fra vides ikke med sikkerhed. Tom Jones vokser op med et hjerte af guld, men også som en svag karakter, der med lethed bukker under for livets fristelser. På grund af omstændighederne søger han efter sit ophav, og med selskab fra den unge og naive Sophia Western træder han ud i en verden, der ligger åben for hans fødder, men det er også en farefuld verden fyldt med løgne, bedrag og hemmeligheder.

Tom Jones er en roman, der så dagens lys før romanens opkomst gjorde det. Den er derfor skelsættende i en eksperimenterende litterær periode, hvor man søgte efter et passende begreb til værker som denne, og hvis man er interesseret i romanhistorie, er dette grund nok til at læse bogen. Den anses for at være den første af en slags, en grundsten i det, der med eftertiden er blevet en lang og rig tradition, der er under konstant udvikling. Dette gør naturligvis bogen spændende at kaste sig over, på trods af at den både er for lang og indeholder intetsigende kapitler, der fremstår mere som enkeltstående episoder, end som en egentlig og sammenhængende del af den overordnede handling.

“It is much easier to make good men wise, than to make bad men good.”

Handlingen afbrydes løbende af forfatterens kommentering af denne. Dette fungerer som en indledning og opsummering af den egentlige handling, og var en typisk måde at skrive litteratur på i romanens samtid. Jeg er dog ikke selv sikker på, hvad jeg synes om at blive adresseret på den måde, fordi jeg føler at det lidt afbryder historiens gang. Denne fortællende forfatterskikkelse er også med til at understrege bogens komiske aspekter, som er en gennemgående rød tråd, der konstant gør sig gældende. Komikken ses eksempelvis, når et kapitel indledes med beskrivelser om blodige kampe og heltegeringer, og i stedet viser sig at handle om spydige bemærkninger og karakternes idioti.

I forlængelses af romanens omfattende længde, er persongalleriet også af noget broget karakter, da det rummer et væld af forskellige størrelser og personer. Af samme grund kræver det en vis udholdenhed, at holde styr på dem alle, da bogen starter ud langt før Tom Jones bliver aktuel. De første halvtreds sider kan af samme grund være svært overkommelige. Det morerede mig meget at læse bogen, selvom den også satte min tålmodighed på prøve med sine mange sider og pludselige handlingsmæssige svingeringer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.