Samantha Shannon har skabt en vellykket om end en smule langsom mastodont af en fantasyroman


The Priory of the Orange Tree af Samantha Shannon, udgivet af forlaget Bloomsbury Publishing i 2019.

I en splittet verden med et dronningedømme uden en arving vågner en ældgammel fjende pludselig fra sin lange søvn. Den ugifte dronning Sabran den Niende er nødt til at føde en prinsesse, hvis hendes slægt skal bevare regeringsmagten, sådan som de har gjort i tusindvis af år, men det er ikke let at tænke på ægteskab, når dronningeriget er truet. Ead Duryan holder nøje øje med dronningen, samtidig med at hun forsøger at skjule den forbudte magi, som hun bruger til at beskytte hende med. På den anden side af havet har Tané brugt hele sit liv på at blive drageridder, men pludselig bliver hele hendes liv vendt på hovedet, og imens Øst og Vest nægter at tale sammen rejser kaosset sig fra sin søvn.

The Priory of the Orange Tree er imiterende af størrelse, og selvom historien ikke er nær så afskrækkende, kræver den dog alligevel tålmodighed. Særligt i begyndelsen, der kan virke overvældende.  Handlingen er lang og omfattende, og af samme grund fløj jeg ikke igennem de mange sider. Dog er det nedsatte tempo ikke nødvendigvis en svaghed, da den giver plads til en stor detaljerigdom, som aldrig kammer over eller mister fokus. I stedet styrker det den majestætiske verden, som Samantha Shannon har skabt. Det er især bogens begyndelse, der kan virke overvældende, men derfra tager historien hurtig fart i takt med at den fiktive verden, karakterernes placering i den og deres relationer til hinanden kortlægges.

“No woman should be made to fear that she was not enough.”

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en fantasyroman, der næsten udelukkende kredser om kvindelige karakterer, og det gør The Priory of the Orange Tree. Det er en handlingsmættet historie med meget på spil, men som også trækker på helt basale og klassiske troper indenfor sin genre. På det punkt føles den hverken ny eller revolutionerende, men det gør den derimod med sine hovedpersoner. Sabran, Ead og Tané er alle meget forskellige og bidrager hver med noget enestående til historien. Forfatteren viser kvinder i vidt forskellige og afgørende positioner i en verden, der vender patriarkatet på hovedet. Her er der ikke tale om et kongerige, men et dronningerige, hvor en dronning er nødt til at føde en arving til tronen, hvis Berethnet-slægten skal bevare magten. Det feministiske synspunkt virker aldrig påtaget, men føles som en helt naturlig følge af den verden, som forfatteren har skabt, og derfor er den et frisk og ikke mindst tiltrængt pust i sin genre, fordi her redder kvinderne hinanden.

Slutningen er rødglædende, fyldt med vrede og smerte, fortalt med store armbevægelser, der får læserens hjerte til at banke hurtigere. Det er dog alt for hurtigt overstået, og inden man får set sig om, er sidste side vendt. Det gør også, at bogens omfang virker unødvendigt og optakten urimelig lang. Måske også for lang taget i betragtning af hvor hurtigt det hele er overstået. Det virker mest af alt som om forfatteren glemte at skrive det opgør, som hun hele tiden har bygget op til og nu forsøger at presse det ind på ganske få sider, og det er en skam. Af samme grund er det også karaktererne, der vandt mit hjerte frem for historien. Deres verdener er snævre, og det er først, når de står sammen at perspektivet bliver bredder og forståelsen så meget større. Det er dem, jeg vil huske tydeligst og dem, der for alvor gør historien værd at læse.

Reklamer

Fem bøger jeg vil læse i min sommerferie

Det har været sommer længe (selvom vejret ikke hele tiden har afspejlet det), men det er først nu, at jeg kan sætte autosvaret på min mail og slå vækkeuret fra. Det er første gang siden jeg skrev speciale, at jeg rigtigt holder sommerferie, og selvom min kalender ikke er fyldt op med aftaler, så har jeg planer om at få det maksimale ud af mine fridage på læsefronten. Continue reading “Fem bøger jeg vil læse i min sommerferie”

Litterære links #9: Fan fiction og kvinderettigheder

Endnu en gang har jeg læst en række litterære tekster online som på den ene eller ande måde har gjort indtryk på mig, og det er der i sagens natur kommet en omgang litterære links ud af. Denne gang handler det blandt andet om boghandlere, kvinders rettigheder og hvordan fanfiction kan påvirke læsning. Continue reading “Litterære links #9: Fan fiction og kvinderettigheder”

Når lysten til at læse bliver til læsetrøke

Lige for tiden er jeg i et læsehumør, hvor jeg har lyst til at læse adskillige bøger på samme tid. Jeg har gerne ville læse Min historie af Michelle Obama lige siden, jeg fik et eksemplar i hænderne, men The Poppy War af R. F. Kuang kalder også mit navn, selvom påmindelsen om alle de uafsluttede serier også melder sig. Jeg har lyst til at genlæse Lord of the Rings og The Hobbit, dykke ned i Harry Potter-bøgerne på ny og læne mig tilbage med støvede klassikere. Når mit blik glider over mine reoler efter en bog, snubler mine indskydelser over hinanden og ramler sammen med et rabalder af ubeslutsomhed. Continue reading “Når lysten til at læse bliver til læsetrøke”